Beskæftigelsesministeren: Flygtninge skal ikke tage andres job

I begyndelsen af september sidste år strømmede flygtninge og migranter over den dansk-tyske grænse. For de, der er blevet i Danmark, er den vigtigste opgave at komme ud på det danske arbejdsmarked hurtigst muligt.

I begyndelsen af september sidste år strømmede flygtninge og migranter over den dansk-tyske grænse. For de, der er blevet i Danmark, er den vigtigste opgave at komme ud på det danske arbejdsmarked hurtigst muligt.

Vi står i en ekstraordinær situation. Selvom Danmark har undgået den meget voldsomme tilstrømning af flygtninge og migranter, som vi eksempelvis har set i vores nabolande Sverige og Tyskland, er det en uomgængelig udfordring, at mange tusinde mennesker er kommet hertil på grund af flygtninge- og migrantkrisen i Europa.

En betydelig del af de mennesker bliver her i en længere periode, mens de venter på fred i deres hjemland. En del vil være i Danmark i mange år. Det er virkeligheden.

Derfor er det en bunden opgave ikke at fortsætte fortidens fejl. Vi må ikke parkere flygtninge på offentlige ydelser, hvor alt for mange ender med at blive. Det kræver, at politikerne og parterne på arbejdsmarkedet står sammen om at løse opgaven med at få flygtningene og de familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet. Det er netop det, vi er i gang med i trepartsdrøftelserne.

Giver grænsekontrol overhovedet færre flygtninge? Ekspert giver svaret

Skal ikke gøres til klienter
I slutningen af februar blev vi enige om den første delaftale. Her gav vi hinanden håndslag på, at flygtninge ikke skal bruge måneder og år på en dyr sprogskole, mens motivationen til at arbejde svinder. Nej, fremover kommer arbejde først, og så må undervisningen tilpasses arbejdstiden.

Der er ikke noget bedre sted at lære det danske sprog, de danske værdier – ja, det danske samfund – at kende end på en arbejdsplads. Det er på en arbejdsplads, at vi skal understøtte det ønske om at forsørge sig selv og sin familie, som jeg forventer, at de fleste flygtninge kommer med. Vi skal ikke gøre flygtninge til klienter, og derfor vil det fremover være sådan, at når man kommer hertil, bliver man som udgangspunkt mødt som klar til at arbejde. Også selvom man ikke kan udfylde et dansk cv på Jobnet.

Men hvor skal jobbene komme fra? Og er det mit arbejde, der er i fare, lyder spørgsmålene. Jeg forstår godt den bekymring. Heldigvis er det danske arbejdsmarked ikke en stoleleg, hvor flere mennesker nu skal kæmpe om de samme få pladser. Der er job at få derude. Mange virksomheder efterspørger – også ufaglært – arbejdskraft, og efterspørgslen på medarbejdere vokser.

Martin Henriksen, DF: Flygtninge skal ikke integreres

Sådan skal de bidrage
Det er baggrunden for, at der allerede i dag er mange tusind udlændinge på arbejdsmarkedet, selvom de ikke taler dansk.

De taler for eksempel polsk, rumænsk eller måske svensk. De gør rent, står i butik, bygger huse og arbejder i landbrug og gartneri. De bidrager til samfundsøkonomien og til virksomhedernes vækst, men det vil da være endnu bedre, hvis en del af de job fremover går til mennesker, der faktisk bor i Danmark. Til danske ledige og til mennesker fra Syrien, som ellers kommer til at sidde på offentlig forsørgelse og mister stoltheden ved at forsørge sig selv.

Og spørger man jobcentrene, som Ugebrevet A4 har gjort, siger langt de fleste, at de godt kan løfte opgaven, uden at de danske ledige får mindre hjælp. Det giver mere end 200.000 kroner i overskud, hver gang en enkelt flygtning går fra integrationsydelse til et job. Så mange penge har vi ikke råd til at sige nej til. Men ikke nok med at det giver penge til pasning af vores ældre, skoler og anden velfærd, så giver det også danskerne bedre job.

Danskerne frygter ikke terror og krig: Se her, hvad der bekymrer os mest

Forskere fra Københavns Universitet har netop vist, at de flygtninge, der kom i 1990’erne, ofte varetog de lavestlønnede jobs, mens danskerne gik videre til et bedre betalt job. Faktisk steg de danske ufaglærtes løn, når der kom flygtninge til landet.

Opgaven er nu at få etableret aftaler, så flygtningene kan komme i gang. Der skal skabes nye og realistiske veje til jobs, og vi skal sammen med kommuner, virksomheder og fagforeninger vende hver en sten. Det skal gøres i respekt for de danskere, der hver dag går på arbejde, men også i respekt for dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet og gerne vil tilbage.

Alle har vi en interesse i, at mennesker, der godt kan bidrage, bliver i stand til at forsørge sig selv. Det er godt for den enkelte flygtning, og det er tvingende nødvendigt for det danske samfund.

Derfor krænker nogle asylansøgere kvinder i nattelivet

Neergaard

Ugens kronikør, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen(V), mener, at vi ikke må parkere flygtninge på offentlige ydelser.

trepartsforhandlinger
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er lige nu i gang med en serie af trepartsforhandlinger. De skal nå frem til flere delaftaler, hvor den første del handler om at få flere flygtninge i job.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1