Indbrudstyve stortrives i Danmark

Antallet af indbrud er  faldet de seneste år, men i første kvartal i år er der sket en uforklarlig stigning.

Antallet af indbrud er faldet de seneste år, men i første kvartal i år er der sket en uforklarlig stigning.

Familien Bækgaard er netop kommet hjem fra skiferie og sidder sammen i køkkenet og spiser pizza. Den ældste datter på fem har savnet sit legetøj og får lov til at rejse sig fra bordet. 30 sekunder senere hører de et skrig fra børneværelset.

I første kvartal i år var danskerne udsat for hele 9.407 indbrud i private hjem – 1.000 flere end samme kvartal sidste år. Det er et ærgerligt brud på en ellers positiv tendens, som har betydet et fald i antallet af indbrud gennem flere år.

Rigspolitiet siger, at stigningen skyldes nogle bølger af indbrud, der har ramt især Nordsjælland, Nordjylland og Midt- og Vestjylland umiddelbart efter jul.

»Jeg har ikke en forklaring på det, og vi ved ikke, om det er folk udefra eller lokale. Men jeg holder fast ved, at vi har en generel nedgang i antallet af indbrud, selvom det stadig er for mange,« siger Henrik Framvig, vicepolitiinspektør ved det nationale forebyggelsescenter under Rigspolitiet.

Faktisk er det så mange, at vi i flere år har været det land i Europa med flest indbrud pr. indbygger.

Det viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

»I Danmark har vi et tillidssamfund, og det er dejligt. Men det betyder også, at vi ikke gør nok for at sikre vores ejendele,« siger Jacob Nis­gaard Larsen, chefkonsulent i Forsikring & Pension.

Så mange flere familier havde indbrud i 2015

indbrud2

En indbrudstyv brød ind gennem vinduet på børneværelset, mens familien Bækgaard var på ferie. Oplevelsen skræmte dem, så nu har de investeret i en tyverialarm. Foto: Bo Amstrup

Måtte sove sammen i nogle uger
Der ligger glasskår fra det smadrede vindue på gulvet, og et mærke i værelsets bagvæg afslører, at stenen på gulvet er kastet med fuld kraft.

»Min datter var meget ulykkelig efterfølgende, og hun insisterede på, at hele familien sov sammen i nogle uger efter indbruddet,« siger Nanna Bækgaard fra Skive, der bor med sin mand og deres to piger.

I Holland gjorde man det i 1999 lovpligtigt at bygge indbrudssikkert, når man som borger byggede nyt.

Det har betydet et kraftigt fald i antallet af indbrud. I Danmark har regeringen indtil videre afvist at bruge den hollandske model, fordi man mener, at det vil give borgerne en ekstra regning.

Det giver Jacob Nisgaard Larsen fra Forsikring & Pension dog ikke meget for.

»Der er blevet lavet en rapport, der viser, at der ikke var nogen prisstigning i Holland,« siger han.

Indbrudstyvene har frit spil i ferieforladte hjem: Sådan sikrer du dig

 

indbrud1

Vi skal sikre os bedre
Manglende handling fra politikere og danskere er imidlertid ikke det eneste problem. Politiet har også ad flere omgange modtaget en bredside fra forsikringsbranchen, fordi de kun fanger og sigter omkring hver 10. tyv.

»Men politiet kan ikke gøre det her alene. Danskerne skal sikre sig bedre,« siger Jacob Nisgaard Larsen.

Familien Bækgaards ubudne gæster slap kun afsted med nogle dåbssmykker og en ekstern harddisk, men utrygheden hos datteren har fået familien til at investere i en tyverialarm.
»Havde det ikke været for vores datter, havde vi nok ikke gjort noget. Vi forestiller os jo ikke, at det kommer til at ske igen, når nu de har været her,« siger hun.

Politiet har ifølge Henrik Framvig stort fokus på at nedbringe antallet af indbrud, og det skal blandt andet ske ved at centrere indsatsen om nogle særlige risikoområder.

Giv tyven en elendig sommer: 9 gode råd til at undgå indbrud

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1