Derfor er svinekød blevet kontroversielt

Ud over at være en spise, der indgår i nationalretter og traditionsrige danske højtider, er svinekød de seneste år blevet omdrejningspunkt for heftige samfundsdebatter.

MRSA og antibiotika i svinekød har givet anledning til ophedet diskussion, ligesom frikadeller og flæskesteg er blevet en del af den indvandrerpolitiske debat.

56-årige Jesper: »Svinekød er en grundpille i det danske køkken«

 

»Det er klart, at det har spillet en rolle for det faldende salg af svinekød, men hvor stor en rolle er svært at sige,« forklarer madsociolog Jon Fuglsang.

»Håndteringen af sagerne med MRSA og antibiotika i svinekød, hvor strategien fra branchen har været at sige, at der intet er at bekymre sig om, har ikke været så heldig. Det har skabt en skepsis over for svineproduktioner. Det har skabt en mistillid til fødevaresikkerhed og kvalitet i svinekød, som måske ikke er berettiget,« siger han.

Sandt eller falsk? 5 myter om svinekød

Svinekød er også for alvor kommet på den politiske dagsorden, efter at en række institutioner har overvejet at stoppe med at servere svinekød, fordi det er nemmere at lade være, når der er muslimske børn, som ikke spiser svin.

Det fik for eksempel politikere i Randers til at beslutte, at der skal svinekød på bordet hver uge i en børnehave, ligesom den forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt fik tilnavnet ‘frikadelle-Helle’, da hun i 2013 opfordrede forældre og institutioner til at stå fast på danske traditioner og servere svinekød.

»Det har i hvert fald ikke hjulpet, at svinekød er blevet politiseret og er blevet lig med at opretholde en specifik kultur. Det kan nemt komme til at lyde, som om det er en konkret politisk del af befolkningen, der spiser svin. Det bidrager ikke til, at svinekød virker moderne,« siger Jon Fuglsang.

Danskerne vender ryggen til svinekød – så mange har droppet grisen

Untitled-2

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1