Frygten for terror er vokset

Ofrene for det seneste terrorangreb i London bliver mindet med blomster foran det britiske parlament.

Ofrene for det seneste terrorangreb i London bliver mindet med blomster foran det britiske parlament.

De fleste husker aftenen, hvor en ung mand dræbte to uskyldige mennesker ved Krudttønden og Synagogen i København.

De fleste husker også lastbilerne, der torpederede menneskemængderne ved Bastilledagen i Nice og julemarkedet i Berlin.

Og i sidste uge blev London igen ramt af terror, da en mand kørte ind i en menneskemængde foran det britiske parlament og derefter stak en betjent ned med en kniv.

De fire tragiske hændelser har tilsammen kostet 103 mennesker livet, hvoraf langt størstedelen døde i Nice.

Angrebene, som er sket herhjemme og rundt om os i Europa, har fået frygten for nye og flere angreb til at stige.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen, hvor 26 procent svarer, at de frygter terror. Det er næsten 10 procentpoint mere end i en lignende undersøgelse, der blev foretaget i 2014.

»De store europæiske angreb har sat deres præg på danskernes frygt. Det skyldes, at de har været spektakulære og ramt tilfældige mål,« siger forskningschef for Trygfonden, Anders Hede, der ad flere omgange har stået i spidsen for terrorrapporter.

Børnerådet: Sådan taler du om terror med dit barn

Politikerne har et stort ansvar
Gennem årene har rækker af eksperter kritiseret medierne for at puste til terrorfrygten i befolkningen. Medierne er blandt andet blevet kritiseret for at dække angrebene for intensivt og for dramatisk.

Omvendt peger andre på, at den massive dækning er med til at normalisere forholdet til terror og dermed forhindre, at flertallet lader sig styre af frygten.

Anders Hede er enig i, at særligt tv-mediet kan have en skræmmeeffekt, men han mener i højere grad, at de politiske reaktioner har betydning for folks frygt.

»Der ligger et stort ansvar hos politikere og politi. Hvis de går ud og siger, at terroris­terne ikke skal bestemme, så kommer de heller ikke til det. Hvis de derimod går ud og overreagerer, som vi ser det med Trump og hans indrejseforbud, går man terroristernes ærinde og lokker nye støtter i armene på dem, fordi man mistænkeliggør hele befolkningsgrupper,« siger han og kommer med en generel ros til de danske myndigheder og danske politikeres reaktioner oven på terrorangreb i Danmark og Europa.

Humanistisk forskning kan løse nogle af de globale problemer

Frygten må ikke styre os
Og noget tyder på, at myndighedernes håndtering har virket. Mens terrorfrygten er stigende, er det få, der lader deres adfærd styre af frygten.

Kun tre procent svarer, at de undgår at komme steder med mange mennesker, fordi de frygter et terrorangreb.

»Angrebet i København var meget målrettet, og de fleste er hverken debattører eller jøder, og derfor føler de sig ikke utrygge,« siger Anders Hede.
Langt størstedelen i undersøgelsen svarer, at de tænker på terror, men ikke frygter den, og det er et rigtig godt tegn, mener han.

»Mange tænker også på, at de kan blive kørt ned i trafikken, og det kan godt gøre os lidt nervøse, men vi lader os ikke styre af det, og det er det vigtige. Frygt kan være fint at have, men man skal ikke tage den med i seng,« siger han.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1