Historiker: Storkonflikt kan fjerne tilliden til den danske model

Demonstranter med røde flag og skilte om overenskomstforhandlingerne modtager de delegerede ved Kommunernes Landsforenings Topmøde 2018.

Demonstranter med røde flag og skilte om overenskomstforhandlingerne modtager de delegerede ved Kommunernes Landsforenings Topmøde 2018.

Kommunerne, staten og regionerne truer med at sende 440.000 offentligt ansatte hjem fra arbejde uden løn, fordi de ikke vil gå med til fagforeningernes krav om blandt andet betalt frokostpause og lønstigninger.

Og hvis arbejdsgiverne gør alvor af truslen, kan 2018 blive et skelsættende år i historien om det danske arbejdsmarked, forudser Lars K. Christensen, der er seniorforsker på Nationalmuseet. Det skriver Videnskab.dk.

»Der er overhængende risiko for, at den varslede storlockout ender med, at offentligt ansatte mister tilliden til den danske arbejdsmarkedsmodel,« siger historikeren, som forsker i arbejderbevægelsens historie.

Spilleregler dur ikke i det offentlige
I over hundrede år har den danske model sørget for, at der er spilleregler for, hvornår ansatte må strejke, og hvornår arbejdsgivere må gennemføre en lockout, som det kaldes, når de sender ansatte hjem uden løn.

Men modellen blev oprindeligt lavet til det private arbejdsmarked og er i virkeligheden ikke specielt egnet til den offentlige sektor, siger Lars K. Christensen.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor er 1. maj arbejdernes kampdag?

2018 kan blive året, hvor modellen for alvor kommer til kort, forudser han.

»Parterne i den offentlige sektor har længe spillet med på en fiktion om, at den danske model kan fungere på samme måde i det offentlige, som den har gjort i det private. Men alle har vidst, at det var fiktion.«

Arbejdsgiversiden har to kasketter på
Ifølge Lars K. Christensen er der to årsager til, at den danske model ikke er oplagt at bruge i den offentlige sektor:

  • I den private sektor har arbejdsgivere en større interesse i at få løst en konflikt, for en konflikt koster arbejdsgiverne penge. I det offentlige kan arbejdsgiverne – kommunerne og staten – derimod spare penge, når der er strejke eller lockout. De sparer på løn og er ikke afhængige af, at der bliver produceret og solgt.

Læs mere på Videnskab.dk: Velfærd: Ideen, der ændrede vores samfund totalt

  • Ved overenskomstforhandlinger er der tre aktører: Arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere. I den private sektor er der en klar opdeling mellem de tre. Men i den offentlige sektor deler arbejdsgiverne interesser med de politikere, der kan lave lovindgreb for at standse eller udskyde en konflikt.

»Om formiddagen sidder forhandlerne med arbejdsgiverkasketten på, og om eftermiddagen tager de politikerkasketten på,« siger Lars K. Christensen.

Lærerkonflikt gav mistillid
Storkonflikten, der bliver varslet i skrivende stund, kommer i kølvandet på, at 67.000 lærere i 2013 blev lockoutet i 25 dage, hvorefter den daværende regering standsede konflikten med et lovindgreb.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan vi klare os uden politikere?

»Efter lærerkonflikten blev der rejst begrundet mistanke om, at lovindgrebet var aftalt spil. Hvis vi denne gang ser en gentagelse, risikerer man, at de offentlige ansatte siger, at det ikke længere kan betale sig at forhandle, fordi arbejdsgiverne alligevel får gennemført det, de vil,« siger Lars K. Christensen.

»Så er fiktionen om, at den danske model uden videre kan overføres til det offentlige, brudt sammen. Og så skal vi til at finde ud af, hvilken model vi så skal have,« afslutter han.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Vi vælger politiske kandidater ud fra deres personlighed

Derfor skal du vide, hvad dine kolleger får i løn

Det er usundt at arbejde i fritiden

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes