Militær udleder mere CO2 end de fleste mellemstore lande

Hvis amerikanske politiske tiltag som ’New Green Deal’ skal have nogen som helst effekt, er amerikanerne nødt til også at forholde sig til militærets udledning af klimagasser.

Det skriver britiske forskere, på baggrund af et nyt studie, i en artikel bragt i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Militærets udledning af klimagasser er et forbigået emne, når der tales om grønne tiltag i USA, mener forskerne.

Men med et nyt studie lægger forskerne sig i kølvandet på den seneste forskning, der viser, at det amerikanske militær er én af verdenshistoriens største forurenere.

»Det nytter ikke noget at liste rundt som katten om den varme grød i periferien af militærets miljøpåvirkning,« skriver forskerne fra Lancaster University og Durham University i artiklen på Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan kan du redde klimaet derhjemme og på arbejde

Forurener mere end mellemstore lande
Hvis det amerikanske militær var et land, ville dets brændstofforbrug alene placere det mellem Peru og Portugal på listen over verdens største drivhusgasudledere, viser forskernes beregninger.

I 2017 købte det amerikanske militær cirka 269.230 tønder olie om dagen og udledte mere end 25.000 kiloton CO2 gennem afbrændingen af brændstoffer.

Fordelt på de forskellige grene af militæret så udgiften til brændstof sådan ud:

  • Luftvåbnet: 32 milliarder kroner
  • Flåden: 18 milliarder kroner
  • Hæren 6 milliarder kroner
  • Marinekorpset: 236 millioner kroner

Militæret har samtidig låst sig fast på fossile brændstoffer langt ud i fremtiden igennem deres indkøb af fly og krigsskibe.

Læs mere på Videnskab.dk: Klimaforandringer: Det ved vi om klimaets tilstand

Brug militærets penge på grønne tiltag
Klimaet ser ud til at stå stærkt på dagsordenen op til præsidentvalget i 2020.

Den demokratiske præsidentkandidat og senator Elisabeth Warren har talt varmt for klimainitiativer som Green New Deal – en foreslået økonomisk stimuluspakke, der både skal bekæmpe klimaforandringer og økonomisk ulighed i USA.

»Men hvis det skal have nogen som helst effekt, skal man også gøre noget ved det amerikanske militærs CO2-aftryk både indenrigspolitisk og i forbindelse med internationale klimaaftaler,« skriver de britiske forskere i artiklen på Videnskab.dk.

Forskerne foreslår, at de penge, som militæret i øjeblikket bruger på at købe og distribuere brændstof over hele USA, i stedet kan indgå i finansieringen for at gøre Green New Deal til virkelighed.

Den nye forskning viser under alle omstændigheder, at der er brug for at lægge låg på store dele af militærapparatet, mener de britiske forskere.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvilke krige var de værste?

USA vender ryggen til klimaforskningen

Forskere: Soldater leger, når de er i krig

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.