Er din mobil en tikkende bakteriebombe? Sådan rengør du den bedst

Vi griber ud efter mobilen mange gange om dagen i alle mulige sammenhænge, også når hænderne ikke er helt rene.

For nogle år siden viste en undersøgelse, at der i gennemsnit er flere bakterier på en mobiltelefon end et toiletbræt. Men som udgangspunkt skal vi ikke bekymre os om, at mobilen forvandler sig til en bakteriebombe. Det fortæller en hygiejneekspert.

Ekspert: Derfor skal du IKKE bruge mobilen på toilettet

– Overfladen på en mobiltelefon er tør, så mikroorganismer har svært ved at formere sig. Der vil altid være en lille risiko for at kunne overføre bakterier fra mobiler, hvis man tager dem med på toilettet. Men man skal indtage en del bakterier, før det bliver en risiko, og det er nok de færreste, der slikker på deres mobiltelefon, siger Michael René, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og blogger om hygiejne.

Det bliver billigere at få skiftet skærmen hvis mobilen er forsikret. Mobilabonnement.dk har lavet et pristjek af mobilforsikringer

I det daglige er der ingen grund til at frygte mobilbakterier, men det forholder sig lidt anderledes, hvis telefonens skærm er smadret. Så kan bakterierne nemmere hobe sig op, forklarer eksperten.

Så tit skal du i virkeligheden gøre rent i soveværelset

– Der kan være mange flere mikroorganismer på ødelagte og smadrede mobiltelefoner. Hvis noget på din mobil er smadret, bør du være ekstra opmærksom på din hygiejne, fordi du nemt kan samle og overføre bakterier og meget andet fra en mobiltelefon med en ødelagt skærm, siger Michael René.

Hygiejneeksperten anbefaler, at man tørrer mobilen af med en brillerenseserviet.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.