Kosmetologens bedste tips til vinterhud

Din hud er ikke fan af vinter, frost og kulde. Heldigvis kommer kosmetologen dig til undsætning med gode råd, som kan hjælpe dig med at undgå en tør og skadet vinterhud.

Produkter uden vand

Noget af det allervigtigste for din hud om vinteren er, at du undgår produkter med vand i. Indeholder dine produkter vand, kan du risikere, at produktet fryser, når du går ud i kulden, og det kan ende med at give dig karsprængninger.

Læs også på MY DAILY SPACE: Derfor er det vigtigt at rense din hud

Ekstra fugt

Selvom du bruger en dagcreme hver morgen, så kan din hud godt have brug for mere fugt i løbet af dagen. Og især når det er koldt, kan huden godt hungre efter ekstra fugt.

Her er en ansigtsolie god, da den fugter ekstra meget, og det vil din vinterhud blive glad for, efter du har været ude i kulden. Avivir har netop lanceret en ny produktserie med baobab, og her er ansigtsolien et godt bud.

Læs også på MY DAILY SPACE: Glødende og naturlig makeup kun med budgetprodukter

Mild eksoliering

Efter en kold dag så er eksfoliering nok ikke det, du har allermest lyst til. Men det skal altså gøres! Her er det vigtigt, at du om vinteren bruger en eksfoliering, som er mildere end den, du bruger om sommeren.

Du skal eksfoliere din hud en til to gange om ugen men husk, at du skal fugte din hud efterfølgende med en god fugtighedsmaske.

Se også på MY DAILY SPACE: Video: Alt, du skal vide, når du lægger concealer og farvekorrigering

Solfaktor

Selvom det er koldt, kan solens stråler sagtens påvirke din vinterhud alligevel. Så det er vigtigt, at du bruger solfaktor.

Det kan være, du har en dagcreme med solfaktor i, og ellers kan en almindelig solcreme til ansigtet også bruges. Husk – gerne så høj faktor som muligt. Hellere for meget end for lidt!

Omega-3

Om vinteren har din hud virkelig brug for omega-3. Sørg for at spise godt med fisk, omega-3-tabletter eller omega-3-olier, som kan købes i de fleste helsekostforretninger.

Fedtstofferne som findes i omega-3 er med til at danne nye hudceller samtidig med, at de beskytter og plejer huden.

Milde produkter

Du skal rense din hud morgen og aften, men om vinteren er det vigtigt, at produkterne er mildere end normalt. Du skal altså bruge et renseprodukt, som renser, uden at udtørre din vinterhud.

Husk dine læber og negle

Mange glemmer at pleje deres læber og negle. Men begge dele er ekstra udsat om vinteren, så husk dem nu! Hvis du ikke plejer dem, så kan du risikere, at dine læber sprækker, og at dine negle knækker.

Dine læber elsker en god læbepomade som fugter og plejer, og som samtidig har solfaktor i. Plej dine negle dagligt med en lækker negleolie.

Hvis du er typen, som hverkem kan lide læbepomade eller negleolie og føler, at det hele klistrer og fedter, så gør det om aftenen, inden du går i seng. Så er du ikke generet af det på samme måde.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.