Tætheden af flåter steget: Kan overleve i byerne, viser studie

Forskningen viser, at flåterne også kan overleve i byerne.

Forskningen viser, at flåterne også kan overleve i byerne.

Nok er antallet af insekter i verden støt dalende, men flåterne klarer sig fint.

Faktisk er de mange steder på fremmarch, blandt andet i Norge, viser et nyt forskningssamarbejde.

Det skriver Forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

»Tætheden af flåter er steget de seneste årtier. Det er der flere årsager til, for eksempel genskovning af tidligere landbrugsarealer, flere rådyr og klimaforandringer,« fortæller flåtforskeren Vivian Kjelland til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Hun er projektleder af det skandinaviske flåt-forskningssamarbejde ScandTick Innovation i Norge, som blev færdiggjort i 2018.

Overlever i grønne byområder
Vegetationen beskytter flåterne mod at tørre ud, og i de genskovede områder er der flere dyr, som flåterne kan suge blod fra.

Men selv om flåten i en vis grad er sårbar overfor menneskelig ekspansion, har den slet ikke brug for tæt skov for at overleve, skriver forskerne.

Det har dog vist sig, at det har en negativ effekt på flåterne, hvis et skovareal eksempelvis bliver omdannet til et boligområde.

Flere studier har imidlertid fundet, at flåten godt kan overleve lokalt rundt i Europa, selv om den er omgivet af by.

Flåterne bruger ofte rådyr som værtsdyr, så hvor der er mange rådyr, er der også mange flåter, hvis forholdene ellers er gunstige, forklarer forskerne i artiklen.

Derfor kan der være flere flåter i byparker, som ligger i nærheden af områder med rådyr, end i grønne arealer i bykernen.

Det fandt forskerne i hvert fald, da de granskede flåtforekomsten i 22 grønne arealer i den belgiske by Antwerpen, fremgår det af et studie fra april 2019, skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk.

På hvert af de 100 kvadratmeter store parkarealer fandt forskerne alt fra 0 til knap 400 flåter. Og på hvert areal, hvor forskerne fandt flåter, var mindst én af flåterne borrelia-inficeret.

Fandt færrest flåter i centrum
De voksne flåter i parken bar oftere borrelia-bakterier end de små, unge flåter.  Cirka 32 procent af de voksne flåter bar borreliabakterier, viste studiet.

Men jo længere inde i byen, det grønne areal lå, og desto mere isoleret området var fra andre naturområder, desto færre borreliainficerede flåter fandt forskerne.

Studiet er endnu ikke færdigt, men hvis alt går efter planen, bliver det færdiggjort i løbet af efteråret 2019.

Forskerne bag Antwerpen-studiet mener, at deres fund kan sige noget om, hvad der muligvis øger risikoen for flåter i grønne byområder og derfor også om risikoen for flåtbårne sygdomme.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Ny rapport fra FN: Hvis klimaforandringerne skal bremses, er vi nødt til at omlægge landbruget

Kan aber blive lige så kloge som os i fremtiden?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.