Videnskabsmedie lancerer ny mærkningsordning til sundhedsnyheder

Videnskab.dks nye barometer måler forskningens tyngde.

Videnskab.dks nye barometer måler forskningens tyngde.

Et nyt barometer har til formål at gøre det nemmere for læserne at navigere i junglen af nyheder om sundhed og sygdom.

Fremover vil læserne på Videnskab.dk nemlig blive mødt af et barometer med en pil, der enten står i et rødt eller et grønt felt, når de læser nyheder om sundhed og sygdom på videnskabsmediet.

Det har fået navnet Evidensbarometeret, fordi det angiver, hvor meget evidens der er bag den forskning, nyheden handler om – det vil sige, hvor stærk og god forskningen er, skriver Videnskab.dk.

Maja Horst, der er institutleder og forsker i videnskabsformidling på Københavns Universitet, ser positivt på det nye tiltag.

Hun har ikke været involveret i projektet, men Videnskab.dk har vist hende Evidensbarometeret og forklaret, hvordan det fungerer.

»Det er supergodt. Det er lidt ligesom et Svanemærke eller en smiley-ordning,« siger Maja Horst til Videnskab.dk. Hun tilføjer:

»Den største værdi ligger i, at læserne forhåbentlig begynder at tænke over de her ting og stille spørgsmål. Jeg tror, den største effekt af barometeret bliver, at det får os til at tænke os om.«

Maja Horst ser en styrke i, at Evidensbarometeret er nemt at afkode og bruge, samtidig med at læserne kan klikke på det og få en forklaring på, hvorfor det måler, som det gør.

»Jeg tror ikke, man bliver doven af at have sådan et mærke på artiklerne. Tværtimod tror jeg, det kan gøre folk mere interesserede i at vide noget om, hvad der ligger bag den forskning, de læser om i medierne.«

Idéen til Evidensbarometeret opstod efter en række sager, hvor medier og bloggere er blevet kritiseret for at overdrive eller skævvride videnskabelige resultater.

»Vi vil gerne træne læserne i at være kritiske overfor de budskaber om sundhed, de læser om i medierne. Vi håber, at vores initiativ kan øge deres bevidsthed om, at det ikke er ligegyldigt, hvilken type forskning der ligger bag et videnskabeligt resultat,« siger Peter Hyldgård, der er chef for Videnskab.dk’s udviklingsafdeling og idémand bag det nye Evidensbarometer.

Barometeret måler evidensen bag et forskningsresultat på tre parametre: Hvilken type forskning bygger resultatet på, er forskningen publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift – og hvor erfaren er forskeren bag resultatet?

Værktøjet er udviklet i samarbejde med forskere fra IT-Universitetet i København. Forskerne gik ind i projektet, fordi de også så et behov for et redskab, der kan hjælpe folk med at gennemskue, hvad de kan stole på.

»I debatterne om fake news hører man, at mange har svært ved at finde ud af, hvad de kan stole på, når de læser nyheder online. Vi ville gerne være med til at udvikle et redskab, der kan hjælpe folk med at sortere i, hvad der er pålidelig forskning, og hvad der ikke er,« siger Anders Sundnes Løvlie, der er lektor på IT-Universitetet.

Forskerne har ad flere omgange afprøvet Evidensbarometeret på universitetsstuderende og gymnasieelever. I en række test er de unge blevet bedt om at læse forskellige Videnskab.dk-artikler – enten med Evidensbarometeret eller uden.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Underjordiske væsner på Bornholm er måske vores forfædre

Medier efter oksekødsrapport: Vi skal dække videnskab mere kritisk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.