Disse økologiske rosiner indeholder for meget af kræftfremkaldende stof

Hvis du ligger inde med rosiner af mærket ØGO fra Netto, bør du tjekke, om posen er en del af det parti, som er blevet tilbagekaldt af Salling Group A/S på grund af et for højt indhold af svampegiften Ochratoxin A.

En analyse har afsløret, at et parti ØGO økologiske rosiner indeholder for meget af svampegiften og derfor ikke bør indtages.

Én rosin kan forudsige dit barns evner i skolen

Så har du ØGO økologiske rosiner 250 g med bedst før-datoen 11.04.2020 og EAN-nummer 5712870929958, bør du straks kassere dem eller levere dem tilbage til din lokale Netto-butik.

Fødevarestyrelsen understreger dog, at der ikke er nogen umiddelbar risiko ved at spise produktet, men at Ochratoxin A efter længere tids indtagelse kan være kræftfremkaldende, hvorfor man bør undlade at spise rosiner fra det tilbagekaldte parti.

Supermarked tilbagekalder to produkter efter fund af insekter

Kan du spise den mugne mad? Se, hvilke fødevarer du bør kassere straks

Danskerne spiser farlig mad – se, om du også gør det

Screenshot fra netto.dk.

Børn og rosiner

Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende.

Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under tre år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.

Der er tale om langtidseffekter, og det betyder ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses.

Anbefalingen gælder kun rosiner, og der er ingen forskel på økologisk og konventionelt dyrkede rosiner. Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt, fx dadler og figner.

De små børnepakker med rosiner indeholder 15 gram, hvilket betyder, at dit barn ikke bør indtage mere end tre pakker om ugen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.