Er rødt kød usundt? Nyt studie udfordrer kostrådene

Den samlede forskning i sundhedseffekterne af at spise rødt og forarbejdet kød er så usikker, at den ikke kan understøtte de nuværende kostanbefalinger.

Sådan lyder den samlede konklusion i et studie af et internationalt forskerpanel, skriver Forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Forskerne lægger i deres studie især vægt på to ting:

  1. De videnskabelige beviser for sammenhængen mellem at spise rødt kød og sygdom er usikre eller meget usikre.
  2. Selv hvis den negative effekt er til stede, ser den ifølge forskerne under alle omstændigheder ud til at være meget lille.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er efterhånden sundt at spise? Videnskaben har klarere svar, end du måske tror

Forskningen har mange usikkerheder
Usikkerheden skyldes blandt andet, at det er principielt meget svært at finde entydige og klare svar på, hvordan en enkelt del af kosten påvirker sundheden.

Kostundersøgelser er typisk baserede på, at forsøgspersoner selv rapporterer, hvad de har spist, og det er behæftet med usikkerhed.

Desuden følges kosttyperne ofte ad, og det er svært for forskerne at skille effekterne fra hinanden. De, der spiser mere kød, kunne for eksempel også tænkes at spise mere junkfood.

På grund af usikkerhederne skal forskernes konklusion heller ikke ses som en frikendelse af det røde og forarbejdede kød, fortæller ph.d. i ernæring Erik Arnesen fra Norsk Nationalråd for Ernæring.

»Forskernes anbefalinger er ikke en licens til at spise mere kød end man gør i dag, og de siger heller ikke, at de, der ikke spiser kød, bør begynde på det,« forklarer Erik Arnesen til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Bliver vi fede og syge af ultraforarbejdet mad?

Fokusér på det, vi skal spise mere af
Samlet set kan forskningen understøtte en forsigtig anbefaling om, at man spiser den samme mængde rødt og forarbejdet kød, som man gør i dag, konkluder 11 ud af det internationale forskerpanels 14 eksperter i det nye studie.

De sidste tre eksperter ville komme med en forsigtig anbefaling om at spise mindre kød.

Udmeldingen er kontroversiel inden for forskningen i ernæring og sundhed, men for Erik Arnesen giver den også stof til eftertanke.

Han mener ikke, at det er en god idé at lægge en masse ressourcer i at få folk til at spise mindre rødt og forarbejdet kød.

»Det kan være, det er bedre med et positivt fokus på dét, vi bør spise mere af,« siger Erik Arnesen til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

»Og hvis folk begynder at spise flere grøntsager og mere fisk, kan indtaget af rødt og forarbejdet kød falde af sig selv.«

Styrk din sundhed: Derfor skal du drikke kamille-te

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor modsiger forskningen altid sig selv?

Kæmpestudie: Madrevolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Du spiser dobbelt så meget kød, som din oldefar gjorde

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.