Sådan får du din hund til at leve længere

Ikke alle hunde kan logre med lige stor glæde. Ifølge et studie er ca. 40 procent af danske hunde overvægtige, hvilket i gennemsnit afkorter vores firbenede venners liv med to år.

Men for at komme de dødbringende ekstra kilo til livs er kostændringer ikke nok. Halen i vejret og næsen i sporet på motionsture nogle gange om ugen er nøglen til en sund og glad hund.

– Ligesom mennesker er hunde skabt til et liv i bevægelse. Hundeejere har et særligt ansvar overfor vores firbenede venner, for motion er nemlig vigtig for både hundens fysiske og mentale trivsel. Når hunden motionerer sammen med sin ejer, bliver båndet mellem dem stærkere og samtidig frigives endorfiner, som får hunden til at følge sige bedre tilpas, siger Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

Nogle hunde er mere aktive end andre, men alle hunde skal ud og bruge kroppen og få pulsen lidt op for at trives, pointerer Lise Lotte Christensen.

10 tegn på, at din kat elsker dig

Styrk din sundhed: Derfor skal du drikke kamille-te

Forhindringsløb til hunde hitter
Ønsket om motion med menneskets bedste ven ses i efterspørgslen på aktiviteter til både hund og ejer. Det har fået Virbac til at støtte op om at afholde forhindringsløbet K9 Biathlon for hunde og deres ejere 5. oktober i Aabenraa.

– Vi har været overvældet over den interesse, som vores hundeløb i foråret har modtaget, hvor flere end 1500 hunde og deres ejere deltog i løbet. Derfor er vi med til at arrangere et ekstra forhindringsløb til oktober, for at give motionslysten et ekstra boost inden den søde juletid. Løbene styrker både den gode form og det sociale samvær mellem hunde og ejere, siger Sarah Appel, salgs- og marketingschef hos veterinærmedicinalvarevirksomheden Virbac.

Hun understreger, at det er vigtigt at have realistiske forventninger til sin hund. Hunden bør være i god form, inden man bevæger sig ud på længere løbeture. Derfor har hundeeksperten nogle gode råd til vordende firbenede atleter:

Derfor er kartofler, ris og pasta en sund del af aftensmaden

Start med små ture
Det er vigtigt, at hundene ikke bliver overbelastet med for megen træning. Start derfor med små ture, og følg eventuelt et løbeprogram til hunde. Der forebygger skader og overbelastning.

Kontinuerlig motion
Ligesom hos mennesker er det vigtigt, at hundene opretholder et hvis aktivitetsniveau for ikke at få stive led og muskler. Hundeejere skal sørge for at aktivere hunden dagligt. Det kan både øge hundens levetid og livskvalitet.

Lyt til hundens signaler
Selv om din hund måske er oppe i alderen, er det ingen hindring for at begynde med motion. Det hele handler om den rette opstart, og uanset alder er det vigtigt at starte langsomt og lytte til hundens signaler.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.