Studie afslører: Derfor sender mænd dickpics

Et nyligt afsluttet studie har kortlagt mænds hensigter bag at sende uopfordrede dickpics. Af studiet fremgår det, at langt de fleste mænd håber, at deres dickpics vækker begejstring hos modtageren, og at de får noget retur i form af enten sex eller billeder af samme karakter.

En stor del kvinder har prøvet at modtage et uopfordret dickpic, viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed i 2018, der afslører, at hele 27 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år har været udsat for ikkefysiske seksuelle krænkelser som for eksempel et dickpic.

3 sexmyter, der ødelægger dit parforhold

Ligeledes vidner en norsk Norstat-undersøgelse fra 2019 om, at uopfordrede dickpics er et udbredt fænomen. Her fortalte 45 procent af respondenterne nemlig, at de havde modtaget et sådant billede.

Men hvad driver mon de mænd, der helt uopfordret kan finde på at sende dickpics til kvinder?

Dette spørgsmål er netop blevet belyst i en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Sex Research, hvor resultaterne af en kvantitativ undersøgelse af 1.087 hvide heteroseksuelle mænd omtales.

Lyst, størrelse og behov: Myter om mænd og sex

Virker dickpics?
Det motiv, som flest mænd i undersøgelsen – nærmere bestemt 44 procent – var fælles om at have for at sende et uopfordret dickpic, var, at de håbede at få noget retur – enten billeder af samme karakter eller måske sex.

Ligeledes fremgår det af resultaterne, at 33 procent af mændene valgte at sende dickpics i forbindelse med, at de jagtede en mage, og at det var et forsøg på at vise interesse.

Men virker dickpics så?

Af undersøgelsen fremgår det, at 82,4 procent af de adspurgte mænd håber, at deres dickpics vil udløse en slags begejstring og seksuel spænding hos modtageren. Ligeledes fortæller 50 procent, at de håber, at det deres dickpic får modtageren til at føle sig attraktiv.

Nul procent af de adspurgte norske kvinder syntes ifølge Norstat-undersøgelsen, at det var ophidsende at modtage et dickpic.

Parforholdets fire store kriser

Kilder: Temptations.dk, The Journal of Sex Research: “I’ll Show You Mine so You’ll Show Me Yours: Motivations and Personality Variables in Photographic Exhibitionism”

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.