Mennesker udleder 100 gange mere CO2 end vulkaner

I 2018 toppede den menneskeskabte udledning af CO2 med 37 gigaton – eller 37 milliarder ton.

Men er det egentlig meget? Og hvordan måler man, om noget er meget og eller lidt, når det handler om udledning af CO2?

Det kan man for eksempel gøre ved at sammenligne med den naturlige udledning. Størstedelen kommer fra vulkanudbrud, som sender skyer af svovl og CO2 fra Jordens glødende indre ud i atmosfæren.

Og det er netop, hvad en gruppe anerkendte forskere fra forskningssammenslutningen Deep Carbon Observatory har gjort. Deres observationer er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Elements Magazine, skriver Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Menneskeheden og naturen er ikke adskilte – for at løse klimakrisen må vi se dem som en helhed

Skeptikere har givet vulkanerne skylden
CO2-mængden har ligget relativt stabilt, kun afbrudt af voldsomme naturkatastrofer med meteornedslag og gigantiske vulkanudbrud, som førte til global opvarmning, forsuring i havene og masseuddøen på Jorden.

Forskerne har desuden estimeret, at vulkaner de sidste 10 år i gennemsnit har spyet cirka 0,4 gigaton CO2 ud om året. Altså cirka 1/100 af det vi mennesker udledte sidste år fra transport, produktion, skovafbrænding, opvarmning, nedkøling og landbrug.

»Klimaskeptikere fremhæver ofte vulkaner som top-CO2 udleder, men det er simpelthen ikke tilfældet,« siger professor i vulkanisme og petrologi på Cambridge University Marie Edmonds til nyhedsbureauet AFP ifølge Videnskab.dk.

Petrologi er et fagområde under geologi, hvor man specialiserer sig i studiet af bjerge og bjergarter.

Læs mere på Videnskab.dk: Vi brænder de træer, der skulle hente CO2 ud af atmosfæren

1,85 milliarder gigaton CO2 på Jorden
I en række studier og mere end 1.500 videnskabelige publikationer har forskerne fra Deep Carbon Observatory estimeret den samlede mængde CO2 under og over Jordens overflade.

1,85 milliarder gigaton. Cirka så meget CO2 findes på vores jordklode. Størstedelen findes inden i Jorden, for eksempel bundet i den olie, vi pumper op af jorden og bruger som brændstof.

Blot 43.500 gigaton ud af de 1,85 milliarder gigaton befinder sig over Jorden i havene, på jordoverfladen – for eksempel i tørvejorde – og i atmosfæren.

Tallene er langt fra sikre, men der er dog ingen tvivl hos forskerne om, at vi lige nu er i gang med meget hurtigt at forskubbe balancen mellem CO2 lagret i jorden og jordoverfladen og CO2 i atmosfæren.

En stor del af den udledte CO2 absorberes igen af planter, træer og fytoplankton i havene, som bruger CO2 til at lave fotosyntese. Men i og med, at vi fælder en større og større andel af verdens skove, genoptages mindre CO2.

»Vi frigiver den kulstof-reserve i jorden, som ikke tidligere har været i forbindelse med atmosfæren. Hvis det sker over en lang periode, kan Jorden og livet sagtens genfinde en ny balance. Problemet er lige nu, at det går for stærkt til, at livet kan nå at tilpasse sig,« siger Sofie Lindström, der er seniorforsker hos GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan bevarer vi biodiversiteten?

Klimaforandringer: Det ved vi om klimaets tilstand

Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.