Undgå vintersygdomme: Så let sænker du risikoen

Det kølige vejr betyder, at det er højsæson for snot, hosten, feber og influenza, men med simple forholdsregler kan man dog minimere risikoen for at pådrage sig vintersygdommene.

Den primære smittekilde er vores hænder, som i løbet af en dag kommer i kontakt med et utal af bakterier. Det sker på arbejdspladsen eller i skolen, det sker under transporten, i supermarkedet og træningscentret – og det sker i privaten.

Det vrimler med bakterier i træningscentre: Sådan undgår du at blive syg

Ved at vaske hænderne ordentligt og jævnligt kan man dog både minimere risikoen for selv at blive smittet og for at smitte andre.

– God håndhygiejne kan spare os for meget skranten og mange sygedage, for smitten sker ofte via vores hænder, siger biolog Maria Brix Balle.

Din mobil er en tikkende bakteriebombe: Sådan rengør du den bedst

Ingen kø ved håndvasken
Selv om det er let at minimere smitterisikoen, springer mange danskere over, hvor gærdet er lavest efter toiletbesøg.

En undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Initial, viser blandt andet, at kun 68 procent af danske mænd konsekvent bruger sæbe, når de vasker hænder.

Undgå bakterie-fest i køkkenet: Så tit skal du rengøre disse ting

Gode hygiejneråd

Sådan vasker du hænderne ordentligt: 

  • Gør hænderne våde, inden du kommer sæbe på
  • Vask omhyggeligt hænderne, også ved tommelfingrene, mellem fingrene, på håndryggen, ved fingerspidserne og omkring håndleddene
  • Tør hænderne ordentligt. Er du på et offentligt toilet, så brug så vidt muligt papirservietter

Andre tips til at undgå smitte:

  • Undgå kontakt med syge personer
  • Undgå at røre unødigt ved din mund, øjne og næse
  • Brug håndsprit til dine hænder
  • Hold en god hygiejne på toilettet
  • Rengør/desinficer dørhåndtag og bordoverflader og andre steder, mange er i berøring med
  • Luft hyppigt ud
  • Ældre og immunsvækkede kan overveje at blive vaccineret mod influenza
  • Bliv hjemme fra arbejde, hvis du føler dig syg

Kilde: Initial

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.