Sådan spiser du dig uden om snue og influenza

Vitaminer i grove grøntsager er med til at holde virus og bakterier borte.

Vitaminer i grove grøntsager er med til at holde virus og bakterier borte.

I takt med at vi nu går koldere tider i møde, er det en god idé at tænke over, hvad man spiser.

Vores kost har nemlig stor betydning for immunforsvaret, fordi maden tilfører kroppen næringsstoffer, som den skal bruge til at holde sig rask. 70 til 80 procent af immunforsvaret sidder nemlig i maven.

Det fortæller Tine Grandjean, der er professionsbachelor i ernæring fra University College Sjælland samt ernæringsterapeut.

Derfor er rodfrugter så sunde

Stress åbner for sygdom
»Det kan stresse kroppen, hvis den ikke har de næringsstoffer, der skal til for at holde det hele kørende. Og så snart kroppen er stresset, er vi mere udsatte for sygdomme,« siger Tine Grandjean.

Det er derfor en god idé nu, hvor vejret gradvist bliver koldere, at gå efter fødevarer, der er rige på vitaminer og mineraler, såsom grove grøntsager og fed fisk for at styrke kroppens immunforsvar.

»D-vitamin, zink og selen er vigtige næringsstoffer for immunforsvaret. De regulerer immunforsvaret og støtter produktionen af immunstoffer, som styrker kroppens forsvar mod virus og bakterier,« forklarer Tine Grandjean.

Klap kaloriehesten: Disse grøntsager gavner mest

Det skal du spise for at styrke dit immunforsvar

Disse fødevarer booster dit immunforsvar:

Fisk og skaldyr
Fisk og skaldyr er gode ernæringskilder til at give immunforsvaret et boost, da de indeholder zink, jod, selen, A-vitamin, B6 og D-vitaminer, som er nogle af de vitaminer og mineraler, der styrker immunforsvaret. Gå gerne efter den fede fisk, som indeholder omega-3-fedtsyrer, der øger kroppens modstandskraft.

Grove grøntsager
Grove grøntsager er gode i forhold til at få A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin, der alle er rigtig vigtige for vores fordøjelse og tamflora. Vi har omkring 2 til 2,5 kilo bakterier i tarmene, og dem er fordøjelsen dybt afhængig af, og de er også med til at regulere immunsystemet.

Ingefær
Ingefær giver mere energi og styrker immunforsvaret, ligesom det virker antiinflammatorisk. Ingefær indeholder blandt andet A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, E-vitaminer, kalium, silicium, jern, natrium, kalcium og zink

Ingefær er knolden, der kan kurere

Disse fødevarer bør du skære ned på eller undgå:

Sukker
Sukker er med til decideret at sænke immunforsvaret, ligesom det øger blodsukkeret og insulin og inflammation. Sukker dræner kroppen for vitaminer og mineraler, fordi sukkeret skal bruge vitaminer og mineraler for at blive omsat i kroppen.

Sukkersyndere: Så meget sukker indeholder populære fødevarer

Raffinerede fødevarer
Raffinerede fødevarer som hvidt brød, hvide ris og hvid pasta indeholder kun få vitaminer, mineraler og fibre, og derfor bidrager disse madvarer ikke med noget specielt. Erstat dem med fuldkornsprodukter, der giver langt flere vitaminer og fibre.

Er det derfor, vi elsker pasta? Videnskaben har fundet en sjette smag

Kilde: Tine Grandjean

Artiklen blev bragt første gang 22/9 2016.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.