Siri udviklede voldsom eksem og nældefeber: Gammelt husmorråd slog det ned

Udslet på kinderne, tørre fingre og kløende plamager. Antallet af børn med eksem er steget kraftigt gennem de seneste årtier.

Ifølge Videncenter for Allergi lider op mod 20 procent af alle børn af børneeksem – for 50 år siden lød tallet kun på fem procent.

Som forælder er det hårdt at have et eksemramt barn. Det måtte 44-årige Mette Langberg sande, da hendes datter Siri udviklede voldsom eksem og nældefeber.

– Halvdelen af hendes lille krop var helt dækket at eksem, og jeg følte mig så magtesløs. Vi tog selvfølgelig til lægen, og han foreslog binyrebarkhormon. Men jeg syntes ikke, at min baby skulle have hormonbehandling, og så var der ingen hjælp at hente der, fortæller den bekymrede mor.

Sådan undgår du høj risiko for livslang parfumeallergi

Gammelt husmorråd virkede
Modstanden mod at bruge kemi på sin lille datter fik Mette Langberg til at afsøge andre veje. Hun gik i gang med at teste gamle husmorråd af, og pludselig var der et, der virkede.

– Jeg læste et ældgammelt råd om, at havre kunne lindre kløe. Jeg havde efterhånden prøvet så meget, så det var med en vis skepsis, at jeg tilsatte havre i Siris badevand. Men jeg kunne virkelig mærke forskel på hendes hud bagefter. Den føltes mindre udtørret, og kløen var reduceret. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle jeg udvikle videre på, fortæller hun.

I løbet af det næste år forsøgte Mette Langberg at finde lige præcis den blanding af havre og andre naturlige ingredienser, der havde den bedste effekt på datterens hud. Og med succes: Siris hud blev eksemfri.

Test af håndcremer: Sig farvel til tørre vinterhænder

– Som mor var det en stor lettelse, at min lille datter ikke længere skulle døje med kløe og svie. Siris hud vil altid være sensitiv, men nu kunne vi lindre det, når hun fik en reaktion, så hun ikke skulle ligge en hel nat med kløe.

Succesen på Siris hud blev startskuddet til hudplejeserien Kraes, som Mette Langberg står bag sammen med Siris far, Kasper Nielsen. Ud over at stå bag hudplejeserien inviterer Mette Langberg mødregrupper til gratis vejledning om de smås hud.

– Jeg gjorde mig en masse erfaringer med Siri – for eksempel også med kosten – og de erfaringer vil jeg gerne dele ud af. Hvis det kan hjælpe et barn og give forældrene færre bekymringer, så kan jeg ikke ønske mere.

Test af håndsæber: Disse bør du undgå

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.