Tørt og ødelagt vinterhår: Sådan får du dine smukke og glansfulde lokker tilbage

I vinterhalvåret oplever mange et elektrisk hår, der står ud til alle sider. Kombinationen af lave temperaturer udendørs og varmen inden døre udtørrer håret og efterlader det flyvsk og fladt – til stor irritation for mange, der trods styling ikke kan bekæmpe det triste vinterhår

– I efterårs- og vintermånederne oplever flere, at håret bliver ekstra tørt. Frostvejr går ind og tager fugt og vitaminer fra håret, og mange vil føle, at de får elektrisk hår i vinterhalvåret. Nogle vil også opleve, at de fælder ekstra meget i efterårsmånederne, siger Birthe Gleerup, frisør og indehaver af egen salonkæde i Aarhus.

Hun pointerer, at der er flere faktorer, som har indflydelse på hårets udseende. En sund kost og tilstrækkeligt med vitaminer er blandt andet med til at styrke hårstråene og tæmme danskernes vinterlige hår.

Test af håndcremer: Sig farvel til tørre vinterhænder

Stor efterspørgsel på koden til smukt hår
Hos virksomheden New Nordic er man i høj grad opmærksom på årstidens negative effekt på håret og oplever stor efterspørgsel efter produkter, der kan få håret til at holde sin glans gennem de mørke måneder.

New Nordic står bag et omfattende studie af forskellige mineraler og vitaminers positive indvirkning på hårstråene.

Fokus ligger på, ud fra videnskabelige undersøgelser, at give håret de nødvendige vitaminer, der skal hjælpe med at bevare et smukkere og tykkere hår.

– Vores studie viser, at naturingredienser som biotin, zink og æbleekstrakt kan hjælpe dig med at få et smukkere, tykkere hår og mere glansfuldt hår, forklarer Karl Kristian Bergman Jensen, som er administrerende direktør hos New Nordic.

Ifølge Karl Kristian Bergman Jensen er der særligt tre ting, du kan gøre for at komme gennem vinteren med et glansfuldt hår.

Sådan spiser du dig uden om snue og influenza

Kom det flyvske hår til livs: Når håret bliver elektrisk i kulden, er det en god idé at anvende hårprodukter, der er fugtgivende. En energizing-shampoo eller -balsam beskytter håret og skaber aktivitet i hårsækkene.

Spis sundt: Det er vigtigt at spise en sund kost med masser af fuldkorn og vitaminer. For at bevare et stærkt hår bør kosten især indeholde A-, C-, og E-vitamin, som kan indtages gennem citrusfrugter og bær.

Boost håret med vitaminer: Vitaminer er med til at vedligeholde et sundt hår. For at sikre at det er de rette vitaminer, som indtages, kan man med fordel indtage hårtabletter indeholdende zink, hvis ingredienser går ind og aktiverer hårsækkene.

Test af barberskrabere: Disse er mest effektive og skånsomme

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.