Forskere: Derfor bør du få influenzavaccinen

Flere får tilbudt vaccine-stikket mod influenza på deres arbejdsplads, andre overvejer sikkert selv at punge ud med de 200 kroner, som den koster, mens danskere i ‘risikogruppen’ kan få den ganske gratis.

Først og fremmest har risikogrupperne, som Sundhedsstyrelsen har udpeget, allermest at vinde ved at lade sig vaccinere. Det skriver Videnskab.dk.

Gruppen tæller ældre over 65 år, gravide, førtidspensionister, svært overvægtige og mennesker, der lider af en række forskellige kroniske sygdomme.

Læs mere på Videnskab.dk: Piv! Derfor lider mænd mere under influenza

Vaccinen kan redde liv
Risikogruppen er udvalgt, fordi en influenzainfektion i denne gruppe i sidste ende kan udvikle sig til alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelser og dødsfald, fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet:

»Hver gang, vi har en influenzaepidemi i Danmark, hvilket er lidt oftere end hvert andet år, ser vi, at der sker mellem 1.000 til 2.000 dødsfald, der enten direkte eller indirekte kan kobles til influenza,« forklarer han til Videnskab.dk.

»Vaccinen er ikke perfekt, men den kan i sidste ende være med til at redde liv,« tilføjer Allan Randrup Thomsen, der selv har ladet sig vaccinere for influenza de seneste 10 år, selvom han kun lige er blevet 66 og er trådt ind i risikogruppen i år.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut kostede influenzavirussen 1.644 danskere livet i 2017, hvor epidemien også var historisk slem. I 2018-sæsonen døde 790 danskere i forbindelse med influenza.

Folk, der dør af influenza, er typisk i forvejen svækkede af andre sygdomme som diabetes, KOL eller andet.

Influenzaen kan forværre disse sygdomme og eksempelvis give lungebetændelse og bronkitis, og det er kombinationen af disse ting, der i sidste ende dræber.

Læs mere på Videnskab.dk: Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre

Mange ældre springer stadig stikket over
Alligevel takker hver anden ældre, der altså befinder sig i risikogruppen, nej til

Det er en ærgerlig tendens, fortæller adjungeret professor ved Syddansk Universitet Thea Kølsen Fischer, der er overlæge og forskningschef ved Nordsjællands Hospital:

»Mange af dem siger, at de aldrig har haft influenza, og at de derfor ikke tror, at det bliver et problem, når de overtræder en arbitrær grænse på 65 år. Derudover, er der mange, der har hørt, at vaccinen jo ikke virker så godt, så hvorfor skal de ulejlige sig med det, spørger de.«

»Til begge grupper kan man sige, at det en god hjælp til selvhjælp at få vaccinen. Derudover er det en god hjælp til samfundet, for vaccinen beskytter ikke kun de ældre selv, men også deres omgivelser mod at blive syge,« påpeger Thea Kølsen Fischer.

På grund af vaccinens effekt på smittefaren bliver vaccinen eksempelvis også tilbudt gratis til ansatte i sundhedsvæsenet.

Allan Randrup Thomsen tilføjer:

»Der er ikke nogen væsentlig risiko ved at få vaccinen. Det er lidt som med gyngerne og karrusellen, man har alt at vinde ved at tage den,« siger han og tilføjer, at der findes bivirkninger, men at de er meget milde.

Kæmpestudie afdækker HPV-vacciners bivirkninger og effektivitet

Andre artikler på Videnskab.dk:

Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt

Influenzaen kommer! Sådan undgår du at blive smittet

Bliver man forkølet af at være kold?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.