Arbejdsstress fordobler forbruget af kosttilskud

Ondt i maven. Hjertebanken. Dårlig nattesøvn. I dag har mere end hver fjerde dansker et højt stressniveau, og på blot syv år er gruppen med et højt stressniveau vokset med godt 256.000 personer. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik

Hos Danmarks ældste naturmiddelfirma, Naturdrogeriet, der blandt andet udvikler, producerer og markedsfører kosttilskud og naturmidler mod stress, mærker de i høj grad stressbølgen.

Sådan undgår travle kvinder julestress

Efterspørgslen på deres urte- og vitaminbaserede kosttilskud mod stress stiger til det dobbelte i lange perioder efter sommer- og juleferien, hvor mange oplever stresssymptomer på grund af arbejdspres.

Kosttilskuddene er baseret på de såkaldte adaptogener, der er en fællesbetegnelse for urter, der understøtter kroppen og blandt andet indvirker på nervesystemet, det hormonelle system og immunforsvaret.

– Mange adaptogene urter er blevet omtalt af urtekyndige i mere end 5.000 år. Disse særlige urter øger modstandskraften over for både psykisk og fysisk stress og forebygger mod langvarig stresspåvirkning, fortæller Ken Lunn, der er produktudvikler i Naturdrogeriet.

– På hverdagssprog betyder det, at man sover om natten og er frisk om dagen, tilføjer han.

Det skal du spise, når du er stresset

Større accept af kosttilskud
Ifølge Marianne Palm, der er blandt Danmarks førende eksperter på naturmidler, har holdningen til naturlægemidler udviklet sig meget siden 1980’erne, hvor hun blev uddannet biopat og begyndte at arbejde professionelt med naturprodukter.

– Førhen var det etablerede, offentlige sundhedsvæsen og alle os andre på hver vores planet. Eksempelvis mente en læge engang i et debatindlæg, at vi brugte tigerknogler og museekskrementer i vores produkter. Sidenhen har jeg uddannet over 200 biopater, som havde baggrunde som farmaceuter, psykologer, sygeplejersker, læger og andre sundhedsfaglige fag. Der er i dag en større accept af, at de to syn på sundhed kan komplementere hinanden, forklarer Marianne Palm.

Nye målinger: Hunde kopierer deres ejeres stress

Halter stadig efter nabolande
Marianne Palms forgænger stiftede sidst i 70’erne Institut for Biologisk Medicin, hvor Palm i dag underviser i biopatiens grundprincipper. Selvom danskernes holdning til naturmidler har rykket sig meget i de seneste år, er der stadig langt til den anerkendelse fra det offentlige system, som faget nyder i nabolande som Norge, Sverige, Tyskland og England.

– Sammenlignet med herhjemme er naturlægemidler og kosttilskud meget mere integreret i den almene behandling i vores nabolande. I Tyskland og England kan man blive uddannet i urtemedicin på universitetet, og der bliver forsket i de forskellige planters effekt. Det ser man stadig ikke herhjemme. Og det er ærgerligt, for urter, vitaminer, mineraler og olier fungerer rigtig godt som støtteterapi til en medicinsk behandling, siger Marianne Palm og understreger, at hun på ingen måde er imod medicin og fuldt ud anerkender behovet for medicinsk behandling.

Julegaveideer til dem, der (næsten) har alt

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.