Forskere: Vælg antipsykotisk medicin ud fra bivirkninger

Den mest effektive behandling, der findes mod psykose, er antipsykotisk medicin. Der findes mange forskellige typer antipsykotisk medicin, men de virker alle på samme måde.

De binder sig til de modtagere på hjernecellerne, som modtager signalstoffet dopamin. Man ved ikke præcist, hvorfor det virker på psykose, men det ser det ud til at gøre det i de fleste tilfælde.

Det viser mange hundrede studier af forskellige typer af antipsykotika. Alle de studier er nu samlet i en stor forskningsgennemgang – et metastudie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Det skriver Videnskab.dk.

»Min vigtigste pointe ud fra det her studie er, at der er størst forskel mellem præparaterne, når vi ser på bivirkningerne,« siger ph.d. fra School of Medicine, Technical University of Munich, Maximilian Huhn til Videnskab.dk.

Han er førsteforfatter på artiklen i The Lancet.

Læs mere på Videnskab.dk: Vinterdepression: Psykologsamtaler er bedre end lysterapi

Store bivirkninger
Her er en liste over nogle af de kendte bivirkninger:

Muskelspændinger, savlen, voldsomme rystelser i kroppen, pludselige bevægelser, påvirkning af knoglemarven, at man tager på, træthed, konstant følelse af indre uro, forstyrret hjerterytme, manglende evne til at tømme blæren ordentligt, mælk i brysterne hos både mænd og kvinder.

Alle præparater har forskellige bivirkninger, og mængden af bivirkninger stiger som regel, jo højere dosis man får.

Forskningen viser, at når patienter stopper med en type antipsykotisk medicin, skyldes det langt oftere bivirkninger, end at medicinen ikke virker.

»Der er ikke nogen af præparaterne, som ikke har bivirkninger. Derfor anbefaler vi, at man ser på den enkelte patient og i samarbejde med ham eller hende finder ud af, hvilken medicin man vil prøve. Hvis man for eksempel sidder med en patient, som allerede er overvægtig, så skal man nok vælge et præparat, som ikke giver stor risiko for at tage mere på,« siger Maximilian Huhn.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Skizofreni bør afskaffes som diagnose

Medicin hjalp Julie
Julie på 28 år fik diagnosen skizofreni, da hun var 24 år. Hun har skiftet medicin mange gange på grund af bivirkninger.

Men medicinen har også hjulpet hende.

Den har fjernet de psykotiske symptomer, som var værst for Julie – nemlig nogle meget dominerende tanker om at skade sig selv, som hun ikke kunne slippe, før hun havde smadret et glas og skåret sig. Og følelsen, af at andre kunne læse hendes tanker, er også væk.

»I dag har jeg ingen symptomer på skizofreni, så jeg håber lidt, at jeg kan komme ud af medicinen og måske er blevet helt rask nu,« siger hun.

Julie er i dag i gang med at uddanne sig til socialrådgiver. Hun er færdig med studiet om et halvandet år.

Julie hedder i virkeligheden noget andet, da hun har ønsket at være anonym. Hendes rigtige navn er Videnskab.dk bekendt.

Alkoholikere kan måske behandles med bestemt type medicin

Andre artikler på Videnskab.dk:

13 gener giver ny indsigt i skizofreni

Sådan overvinder du angst og bliver mentalt stærk

Depression: Kun én behandling virker bedre end placebo

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.