Afslører din ‘naturlige’ levetid

Hvis du er taknemmelig for at kunne sætte flere end 38 lys i lagkagen, så er det nok den kulturelle og teknologiske udvikling, du skal takke. 

Det viser ny forskning, der bruger en egenskab ved generne til at anslå både dyrs og menneskers naturlige levetid. 

Ved hjælp af metoden har forskerne blandt andet kunnet anslå, at grønlandshvalernes levetid er helt op til 268 år, skriver molekylærbiolog Benjamin Mayne i en artikel bragt i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Forskerne har endda undersøgt DNA fra uldhårede mammutter og konkluderer, at den for længst uddøde art kunne blive omtrent 60 år gammel – ikke langt fra nutidens elefanter. 

Læs mere på Videnskab.dk: Overrasket topforsker: Det siger genetik om danskhed 

Metylering er forbundet med levealder
Den nye metode baserer sig på en proces i DNA’et kaldet ’metylering’. 

I løbet af de seneste år har forskerne udviklet DNA-‘ure’, som kan afgøre, hvor gammelt et dyr er ved at se på metyleringen af dets gener. 

I det nye studie brugte forskerne 252 hele DNA-sekvenser fra forskellige arter af hvirveldyr og sammenlignede den med en database over dyrenes levetid. 

De fandt en sammenhæng mellem metyleringen af 42 specifikke gener og dyrenes forventede levealder. 

Metoden ser endda ud til at virke for uddøde arter, så længe vi har tilstrækkeligt genetisk materiale fra dem. 

»Interessant nok fandt vi, at  vores uddøde fjerne slægtninge – neandertalere og denisovanerne – havde en maksimal levetid på 37,8 år,« skriver Benjamin Mayne, der forsker ved den føderale australske forskningsenhed CSIRO, i artiklen på Videnskab.dk. 

Læs mere på Videnskab.dk: Generne styrer dig, men hvad styrer generne? 

Kan hjælpe til at beskytte naturen
Det moderne menneskes og de tidlige menneskearters omtrentlige levealder på 38 år stemmer overens med antropologernes estimater, fortæller forskerne. 

Mennesker kan dermed takke medicinske fremskridt og vores forbedrede livsstil for, at de fleste af os får lov at leve længere. 

Men den nye viden kan ikke kun gøre os klogere på os selv. 

Når vi kender dyrs naturlige levealder, kan vi også blive bedre til at forstå levedygtigheden af populationer af vilde dyr i naturen. 

Det er vigtigt, hvis man for eksempel vil undgå overfiskeri. 

Den nye viden kan derfor for eksempel indgå i fastlæggelsen af fiskekvoter, vurderer Benjamin Mayne i artiklen på Videnskab.dk. 

Kan være en dødbringende cocktail

Andre artikler på Videnskab.dk:

Her topper du i livet – se din bedste alder for alt

Prøv forskernes beregner: Så mange leveår har du tilbage 

Den optimale levealder er 45 år

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.