Pløjefrit landbrug: Naturvenligt eller miljøsvineri?

Markerne, som hører til Knudstrupgård lidt uden for Sorø, har afgrøder, stubbe eller halmdække året rundt, og de bliver aldrig pløjet eller harvet.

»Der er jo folk, der griner, men det er nok meget normalt, når tingene ser anderledes ud end normalt,« siger Søren Ilsøe, som ejer jorden.

Gården er særlig, fordi Søren Ilsøe siden 2011 har dyrket sine marker efter principperne i en pløjefri metode, der kaldes Conservation Agriculture.  Det skriver Videnskab.dk.dk.

Flere forskere, Videnskab.dk har talt med, er begejstrede, for meget tyder på, at dyrkningsmetoden både er mere natur- og klimavenlig end den konventionelle.

»En metode som Conservation Agriculture er utvivlsomt en del af fremtiden,« siger eksempelvis Lars Munkholm, der er forskningsleder og professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: »Vrøvl« at økologisk metode kan gøre oksekød til en klimagevinst

Pløjning er en katastrofe
Fugle og smådyr trives bedre på Knudstrupgårds marker end i konventionelt dyrket jord, primært fordi Søren Ilsøe ikke pløjer, siger Jørgen Aagaard Axelsen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

»Pløjning er en katastrofe for organismer, der lever i og på jorden. Når ploven vender jorden, svarer det for smådyrene til et jordskælv på 12-14 stykker på richterskalaen,« siger Jørgen Aagaard Axelsen.

»Hele deres habitat vendes op og ned. Det går ud over regnorme, edderkopper, løbebiller, rovbiller og springhaler. Små arter kan klare noget af mosten, men de større kan ikke,« tilføjer han.

Andet kryb nyder godt af, at Søren Ilsøe lader stubbe stå, efterlader halmrester på markerne og sår efterafgrøder, så jorden aldrig er bar.

»Kryb og kravl, for eksempel tusindben og skolopendre, lever i planteresterne. Biller, edderkopper og rovbiller findes også i større antal, når der er halm,« siger Jørgen Aagaard Axelsen, som gennem mange år har forsket i skadedyrsbekæmpelse og landbrugets påvirkning af biodiversiteten.

Læs mere på Videnskab.dk: Studie: Pesticidbehandlet dansk frugt og grønt er ufarligt

Skyggesiden er sprøjtemidler
Forskning tyder godt nok på, at Conservation Agriculture med tiden gør jorden mere frugtbar. Men især i de første år med den nye dyrkningsmetode kan det være svært at få bugt med ukrudtet, fordi jorden ikke pløjes.

Sprøjtegift, blandt andet glyfosat – også kaldet Roundup – er et nødvendigt onde for at sikre et nogenlunde stabilt udbytte, siger Søren Ilsøe. Og så er vi fremme ved det, mange ser som en ulempe ved Conservation Agriculture:

»Der er enormt meget fokus på, at vi bruger glyfosat (Roundup, red.). Der er folk, som vil skyde Conservation Agriculture ned på grund af den ene faktor,« siger Søren Ilsøe og tilføjer:

»Man har så travlt med, at Roundup skader biodiversiteten, men man taler ikke om den skade, der sker, når man pløjer så ofte, som økologiske landmænd er nødt til at gøre for at få bugt med ukrudtet.«

Andre artikler på Videnskab.dk:

Roundup er ikke så skadeligt, som du måske tror

Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.