Mega-sunde urter: Giv din krop en god start på 2020

Mælkebøtte hedder også løvetand og kan fås som tørret urt. Foto: Colourbox

Mælkebøtte hedder også løvetand og kan fås som tørret urt. Foto: Colourbox

Vores fordøjelse samt lever, galde og nyrer har rigtig godt af bitterstoffer, og vi har behov for bitterstofferne, da de sætter gang i fordøjelsen og understøtter afgiftning af kroppen.

Som betegnelsen bitterstoffer antyder, så er det noget, der smager bittert.

Læs også på MY DAILY SPACE: Aloe vera – derfor er det en ‘mirakel’-plante

Allerede når det rammer vores tunge, vil den registrere den bitre smag, og der sættes gang i produktionen af spyt, samtidig med at de andre fordøjelsessafter samt galde aktiveres.

Her får du lidt nyttig viden om fire bitterstoffer, der kan være gode for både dit fysiske og psykiske velbefindende.

Marietidsel

Marietidsel er en toårig plante, som kan blive op til halvanden meter høj. Urten findes primæt i Middelhavslandene, men kan også vokse længere nordpå – og endda i Danmark, hvor den dog er rimelig sjælden.

Den foretrækker en tør og solrig plads og indeholder et plantefarvestof kaldet silymarin.

Læs også på MY DAILY SPACE: Derfor skal du drikke kamillete

Planten bidrager især med gode egenskaber og virkninger på leveren, og det er disse egenskaber, som har gjort, at den har været anvendt til naturmedicin i flere århundreder.

Efter en lang hyggelig december med fed mad og lidt for meget alkohol er leveren som regel lidt i knæ – marietidsel er et godt bud på at komme godt fra start på 2020.

Læs også på MY DAILY SPACE: 14 fun facts om kakaobønner

Marietidsel er også ret fin at se på. (Foto: Natur Drogeriet)

Artiskok

Artiskok er, ud over at være en smuk prydblomst og en velsmagende grøntsag, også kendt som bitterurt.

Den er god til leveren og galden – hvor artiskok faktisk er med til at fremme produktionen af galde. Artiskok er også god for fordøjelsen, da den virker lettere vanddrivende og afførende.

Du får altså sat gang i at skille dig af med giftstofferne, som kroppen hober op, når der er ubalancer på den front.

Artiskok er en sund grøntsag og bitterurt. (Foto: Natur Drogeriet)

Løvetand

Løvetand er også kendt som mælkebøtte eller djævelsk ukrudt. DET kender havejere alt til. Men den smukke plante er faktisk en af de mest afgiftende planter, vi har. Og rigtig mange mærker fordele ved at bruge mælkebøtten.

Bitterstofferne i mælkebøtten hjælper blandt andet nyrerne med at udskille overskydende væske. Man kan faktisk fint anvende løvetand frem for vanddrivende medicin.

Løvetand er også rig på kalium som ved brug af almindeligt vanddrivende medicin ellers alt for let bliver trukket ud med urinen.

Løvetand påvirker generelt hele kroppen til bedre at kunne give slip på affaldsstoffer, hvilket kan være en fordel, hvis man har helbredsmæssige udfordringer i bevægeapparatet eller måske bare efter lang tid har nydt godt af fede spiser og alkohol.

Løvetand er fantastisk til at støtte op om fordøjelse og lever og dermed ideel til en frisk start – også på et nyt år.

Mælkebøtte hedder også løvetand. (Foto: Natur Drogeriet)

Brændenælde

Den er ligeledes en ukrudtsplante som vi skal lære at holde af og endda udnytte. Brændenælde er nok den sundeste af slagsen – en næringsbombe af vitaminer og fantastiske mineraler.

Brændenælde virker afgiftende og kan indtages frisk og tørret, tilsat i brød og grød eller som te. Hvis man vil udnytte den friske plante, bør man plukke brændenælde i det tidlige forår og fylde depoterne, så man har til senere brug.

Man kan også købe brændenælde tørret og i praktiske kapsler, så man hen over året kan nyde godt af urten og ved årsskiftet få udrenset vinterens stillesiddende giftophobning og komme året i møde med ny energi.

Brændenælde gør ondt at røre ved, men gør noget godt for din krop, hvis du indtager den. (Foto: Natur Drogeriet)

Fem supersunde fødevarer, du skal spise i 2020

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.