Unges forbrug eksploderer: Produktet kan skade tænder og mund

Opdateret 14/2-2020 med udtalelse fra Tobaksproducenterne.

Andelen af gymnasieelever, der dagligt bruger snus, er steget markant.

I dag bruger 11,3 procent blandt gymnasiedrenge og 1,6 procent blandt gymnasiepiger snus til daglig, mens det kun var 1,9 procent af drengene og 0,2 procent af pigerne i 2014.

Det viser en ny undersøgelse fra 2019 fra Statens Institut for Folkesundhed.

– Det er alarmerende, at så mange flere unge bruger snus. Nikotinen i snus gør det også nemt at blive afhængig og kan måske få flere unge til at ryge, advarer Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Tobaksproducenterne afviser dog, at et stigende forbrug af snus blandt unge betyder, at flere begynder at ryge.

– Der er intet, der indikerer, at nordisk snus skulle foranledige unge eller andre tobaksbrugere til at begynde at ryge. Tværtimod har vi set fra lande som Norge og Sverige, at snus er med til at nedbringe andelen af rygere, og at rygere bruger snus som et rygestopsmiddel. Da forskning viser, at nordisk snus er væsentligt mindre skadeligt end cigaretter, er det en positiv tendens sundhedsmæssigt, udtaler Tine Marie Andersen, direktør for Tobaksproducenterne.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse findes der ikke et entydigt svar på, om snus øger risikoen for, at man begynder at ryge cigaretter. Nogle undersøgelser tyder på en sammenhæng – andre gør ikke.

Tandlæger advarer: Disse fødevarer smadrer dine tænder

Kan ætse tænder og tandkød: Tandblegeprodukt bliver nu undersøgt

Kan skade tænder og mund
– Snus irriterer mundslimhinden og kan få tandkødet til at trække sig tilbage. Og tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selv om man stopper med at bruge snus, understeger Susanne Kleist.

Blottede tandhalse giver kraftige isninger, når temperaturen omkring tænderne ændrer sig, f.eks. hvis man spiser is eller drikker varm kaffe. I værste tilfælde kan det tilbagetrukne tandkød føre til løse tænder.

E-cigaretter frarådes: Så farlige er de

Når mundslimhinden irriteres, danner den som beskyttelse en slags hård hud i form af hvidlige, rynkede plamager der, hvor snusen lægges.

Disse slimhindeforandringer forsvinder dog, når man holder op med at bruge snus. Snus kan desuden misfarve tænderne.

Flere undersøgelser tyder ifølge cancer.dk på, at snus øger risikoen for blodpropper, men det er for tidligt at drage en endelig konklusion.

Rygestop: Dét sker der med kroppen, efter at du har røget den sidste cigaret

Snus er forbudt i Danmark
Ligesom i resten af EU er det ikke tilladt at sælge snus i Danmark. Tyggetobak er undtaget for disse regler og må fortsat sælges i Danmark, selv om det ligner snus.

Sverige har som det eneste land i EU en undtagelse for snusforbuddet. Norge er ikke medlem af EU, og i Norge er det også tilladt at sælge snus.

På trods af at snus er bandlyst i Danmark, ser mange tandlæger patienter med snusskader.

Tandlægeforeningen gennemførte i 2017 en rundspørge blandt 527 tandlæger, som viste, at fire ud af ti tandlæger har patienter med skader i mundhulen, der er relateret til brugen af snus.

FAKTA

Forskel på snus og tyggetobak

Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Nogle kalder derfor tyggetobak for pseudosnus. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak.

Fælles EU-regler betyder, at det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler, og derfor er det fortsat tilladt at sælge tyggetobak i Danmark.

Snus og kræft

Snus indeholder kræftfremkaldende stoffer ligesom alt andet tobak. Der er fundet mere end 30 kræftfremkaldende stoffer i røgfri tobak eksempelvis formaldehyd, arsen, nikkel, cadmium og nitrosaminer. Mængden af kræftfremkaldende stoffer varierer dog fra produkt til produkt.

Svensk/nordisk snus produceres på en lidt anden måde end amerikansk snus, hvilket gør, at der er færre kræftfremkaldende stoffer i den svenske snus end i den amerikanske.

Hvis man betragter røgfri tobak som en samlet gruppe, er evidensen klar: Røgfri tobak øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen.

Betragter man derimod svensk/nordisk snus, som er den type, der sælges i Skandinavien, som et unikt produkt, er sammenhængen mindre klar. Der findes ikke tilstrækkeligt med undersøgelser af svensk snus til, at man kan drage en endelig konklusion.

KildeR: Kræftens Bekæmpelse og Tobaksproducenterne

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.