Her knokler danske forskere for at udvikle en vaccine mod coronavirus

Normalt er der konstant gang i den. Men i disse coronadage er gangene, elevatorerne, auditorierne og læsesalene helt stille på Panum Instituttet i Københavns 15 etager høje Mærsk Tårn.

I foyeren sidder en ensom vagt og holder styr på, om de få mennesker, der går gennem svingdøren, har tilladelse til at bevæge sig helt ind i den høje bygning.

Et enkelt forskerhold får lov til at passere. De har dispensation til at arbejde i tårnet, fordi de er i gang med at udvikle det, vi alle går og venter på: en vaccine mod coronavirus.

Nahla Chehabis forskningsledere Ali Salanti, Morten Agertoug Nielsen og Adam Sander fra Københavns Universitet fik i forrige uge en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at fremstille en vaccine mod coronavirus.

De tre forskningsledere har opfundet en særlig teknologi, som de håber kan bruges til at lave en vaccine, der gør kroppen modstandsdygtig overfor den virus, som i øjeblikket har sendt millioner af mennesker verden over hjem fra arbejde og skole,

Det skriver Videnskab.dk.

»Teknologien har vi haft klar længe, så vi kunne gå i gang med det samme, da vi fik pengene,« siger Ali Salanti, mens Videnskab.dk’s udsendte journalist pustende følger efter ham op ad trapperne til Mærsk Tårnets 11. etage.

Under 11. etagen ligger byen stille og coronaramt, så langt øjet rækker. Den skarpe formiddagssol skinner ind gennem tårnets store vinduer, mens Ali Salanti og Morten Agertoug Nielsen forklarer Videnskab.dk’s udsendte, hvordan deres vaccineteknologi fungerer.

Et protein centralt
På en A4-kuvert tegner Ali Salanti et ganske bestemt protein og en viruspartikel.

Proteinet, som kaldes et spike-protein, bruger coronavirus til at trænge ind i kroppens celler, og det spiller en helt særlig rolle i den vaccine, forskerne er i gang med at udvikle.

»Det er tre ens kopier af proteiner, som binder sig sammen, så det laver en samlet struktur,« forklarer Morten Agertoug Nielsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at 580.000 danskere vil blive smittet med coronavirus?

Hvis vaccinen skal virke, skal den indeholde en proteinstruktur, der er magen til coronavirussens buket af spikeproteiner. Således kan den få immunforsvaret til at producere antistoffer, der binder til strukturen.

»Det skal sætte sig som en nøgle i en lås. Som to legoklodser, der passer sammen. Det springende punkt er, om vi kan få immunforsvaret til at genkende den komplekse struktur,« siger Morten Agertoug Nielsen.

»Senere kommer der andre udfordringer. For eksempel om vi kan skalere produktionen op og fremstille vaccinen i store nok mængder,« fortsætter han.

Processen er møjsommelig, og meget kan gå galt undervejs.

En af forskernes store udfordringer er, at coronavirussens spike-protein har en ekstrem kompleks overfladestruktur, forklarer Ali Salanti.

Teknologien har potentiale
Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet har gennem mange år forsket i immunforsvar og vacciner.

Han er ikke involveret i udviklingen af coronavaccinen, men har i andre sammenhænge arbejdet sammen med Ali Salanti og Morten Agertoug Nielsen, så han kender den teknologi, de har udviklet.

Teknologien har potentiale til at kunne fremstille en effektiv vaccine, fordi den kan få proteinerne til at binde sammen i den rigtige blomsterlignende struktur, siger han, da Videnskab.dk fanger ham over telefonen efter besøget i det stille Mærsk Tårn.

»Man skal kunne lave den tredimensionelle struktur. Og det ved jeg, at Morten og Alis teknologi kan,« fortsætter han.

I øjeblikket har de danske forskere Mærsk Tårnet for sig selv, men på verdensplan er de langtfra de eneste, som arbejder på en vaccine mod coronavirus. I øjeblikket kæmper forskere overalt i verden for at komme først.

Kapløb er i gang
Allerede en måned efter, at verdenssamfundet fik nys om, at en ny coronavirus var brudt ud i den kinesiske provins

Hubei, meddelte amerikanske forskere, at de kunne være klar til at teste en vaccine mod coronavirus om tre måneder.

En måned senere ansøgte den første virksomhed de amerikanske myndigheder om at gå i gang med at teste en vaccine. Og for nyligt udgav WHO en liste over 35 vaccine projekter, der er i gang rundt omkring i verden.

Et regulært vaccine kapløb er gået i gang, siger Jan Pravsgaard Christensen.

»Der er stort set alt, hvad hjertet kan begære af vaccineplatforme og idéer til, hvordan man kan gøre det,« siger professoren og fortsætter:

»En del af feltet bliver skåret væk, når de kliniske test går i gang, for det viser sig ofte, at man godt kan få vacciner til at virke i mus, rotter og fisk. Men når man så afprøver dem i større dyr eller i mennesker, virker de ikke.«

Selv om Ali Salanti og Morgen Agertoug Nielsen i øjeblikket knokler alle ugens dage, regner de ikke med at vinde vaccinekapløbet på tid. Der kan komme til at gå et år, før de er klar til at teste deres vaccine i mennesker.

»For os handler det ikke om at komme først, men om at lave noget, der virker og har en langvarig effekt,« slutter Ali Salanti.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap

Foråret vil formentlig ikke bremse spredningen af coronavirus

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.