Sodavand skader hele kroppen

27 procent. Så meget bliver risikoen for svangerskabsforgiftning øget, hvis moderen drikker læskedrik hver dag.

27 procent. Så meget bliver risikoen for svangerskabsforgiftning øget, hvis moderen drikker læskedrik hver dag.

At sodavand og andre sukkerholdige æskedrikke er et syrebad for tænderne, er de fleste nok klar over. Men der er langt vigtigere grunde til at holde sig væk fra sodavandsmaskinerne. Den engelske avis The Sun har kigget på, hvordan de sukker og syreholdige væsker påvirker resten af kroppen. Det er ikke læsning for sarte sjæle.

Hjernen
Sidste år konkluderede amerikanske forskere, at teenagedrenge, der drak en dåse sodavand om dagen, havde 15 procent højere risiko for at være aggressive, voldelige og bære våben.

Knoglerne
Tre eller flere colaer om dagen giver tynde knogler, og øger risikoen for knogleskørhed, mener videnskabsmænd på Tufts University. Årsagen er, at sodavand indeholder kreatin phosphorsyre, der forstyrrer kalkbalancen. Kalk er en afgørende bestanddel af vores knogler.

Har du lyst til sukker? Få syv råd til, hvordan du slipper af med den på femina.dk

Livmoderen
27 procent. Så meget bliver risikoen for svangerskabsforgiftning øget, hvis moderen drikker læskedrik hver dag. Svangerskabsforgiftning kan påvirke tilførslen af ilt og næring til barnet.

Hjertet
Sukkerfri sodavand er ligeså slem, eller måske endda værre end den almindelige slags hvad angår risikoen for blodpropper, viser en undersøgelse fra University of Miami. Ud af en forsøgsgruppe på 2.500 personer havde dem, der drak en light sodavand om dagen 61 procent højere risiko for at udvikle en hjerte-kar sygdom.

Lungerne
Forskere fra University of Adelaide har undersøgt næsten 17.000 personer, og er kommet frem til, at de almindelige læskedrikke giver en højere forekomst af astma og lungevejssygdommen KOL. Sidstnævnte bliver ofte sat i forbindelse med rygning.

Her er dine tænders værste fjende

Tæerne
Fruktose, en sukkerart der bruges i sodavand øger forekomsten af urinsyrekrystaller. Hvis disse krystaller aflejrer sig i knoglerne, kan det udvikle sig til gigtsygdommen Podagra, der rammer tæerne. Mænd, der drikker to eller flere dåser sodavand om dagen, har en forhøjet risiko på 85 procent for at få den sjældne gigtsygdom, mener eksperter fra University of British Columbia.

Huden
Sodavandens skarpe smag skyldes mineralet fosfat. Det har dog tilsyneladende den uheldige bivirkning, at det får aldringsprocessen til at gå hurtigere. Det var i hvert fald hvad folkene på Harvard University fandt ud af, da de undersøgte mineralet på mus.

Derfor er lightsodavand ikke sundt. Læs hvorfor på  Femina.dk

Bugspytkirtlen
Det er gammelkendt viden, at meget sukker ødelægger bugspytkirtlens evne til at regulere insulinniveauet i kroppen. Det er den forsimplede forklaring på sukkersyge.  Men svenske forskere mener, at sukker kan fordoble risikoen for at få kræft i netop bugspytkirtlen, som var det Apple-grundlæggeren Steve Jobs døde af sidste år.

 

 

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes