Test af topmadrasser: Så vigtig er den for din søvn

Hvis du sover dårligt om natten, er det værd at undersøge, om din topmadras kan være synderen.

– Madrassen skal tillade kroppen at synke ned i underlaget, samtidig med at den giver støtte til lænden og ryggen, for så kan sovestillingen blive bedre, siger dr. Florian Heidinger, specialist i ergonomi og testleder på Ergonomie Institut München, hvor Testfakta har fået foretaget testen. SP, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, har også gennemført testen.

Læs mere om testen på Testuniverset.dk

Topmadrassen er lige så vigtig som boksmadrassen, da den har direkte kontakt med den sovende krop, og en ringe topmadras kan både ødelægge din søvn og give dig problemer med ryggen.

Desuden skal en god topmadras være i stand til at skille sig af med fugt, så man ikke bader i sved om natten.

– Når kroppen synker ned i madrassen på en god måde, øges samtidig kontakten med underlaget. Derfor er det vigtigt, at materialet kan transportere fugten bort, siger Florian Heidinger til Testfakta.

Det svenske testinstitut har testet syv topmadrasser, hvoraf tre er tilgængelige på det danske marked. Det gælder Jensen Softline I, Jysk Gold T35 og IKEA Tromsdalen.

Læs mere om testen på Testuniverset.dk

I testen blev der lagt vægt på fleksibilitet og støtte, trykaflastende formåen, både når man ligger på siden og ryggen, åndbarhed samt madrassernes evne til at holde formen.

Jensen Softline I slår både Jysk Gold T35 og IKEA Tromsdalen, fordi den er markant mere fleksibel og støttende og samtidig har en bedre trykfordeling.

Jensen_madras

Foto: Jensen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes