Overlæge: Sådan taber du dig – og holder vægten

Overvægt er en sygdom ligesom kræft og sukkersyge, mener overlæge.

Overvægt er en sygdom ligesom kræft og sukkersyge, mener overlæge.

»Hvis nu du får kræft, hvem har så ansvaret for din behandling?«

Spørgsmålet hænger i luften, og jeg prøver forsigtigt med et svar:

»Lægen … og sundhedssystemet …?«

»Præcis!« udbryder Jens-Christian Holm, der er overlæge i børnesygdomme på Holbæk Sygehus.

»Men sådan er det ikke med overvægt. Her har man i årevis sagt, at det er de overvægtiges eget ansvar at tabe sig – de skal bare spise noget mindre og bevæge sig noget mere. Men det er dumt, forkert og fuldstændig middelalderligt. De, der siger sådan, har ikke forstået, at overvægt er en sygdom,« fortsætter han og uddyber:

»Hvis patienter har astma, forhøjet blodtryk eller sukkersyge, tager vi dem i behandling, og en læge og en sygeplejerske tager prøver. Overvægt er en sygdom, og patienterne skal have service, opmærksomhed, undersøgelser, scanninger og blodprøver på samme måde, hvis vi skal kunne behandle dem.«

12-årige Benjamin tabte sig: Min behandling varer resten af livet – og det er okay

Holbæk-modellen spreder sig
Jens-Christian Holm har udviklet en metode til at behandle overvægt blandt børn. 70-80 procent taber sig og holder vægten nede, når man måler over tre år senere.

Han har oplært sundhedspersonale i 52 af landets 98 kommuner til at behandle overvægtige børn med metoden, der går under navnet Holbæk-modellen.

Få dage efter interviewet med Søndagsavisen skal han holde oplæg i Porto på en konference for europæiske forskere og behandlere af overvægt.

Ugerne før holdt han foredrag i Malaga, Malta og Dublin. Og britiske BBC har besøgt hans afdeling for at optage tv om resultaterne.

Metoden virker ikke kun på børn, men også på voksne og hele familier, fortæller Jens-Christian Holm.

Men hvorfor er overvægt en sygdom? Vægttab er vel et simpelt regnestykke, hvor man skal indtage mindre, end man forbrænder?
»Du kan ikke bare sige, at når du tager 10 kilo på af at gøre noget, så taber du dig også 10 kilo af at gøre det modsatte. Det er meget mere kompliceret. Når en overvægtig person prøver at tabe sig ved for eksempel at spise mindre fedt og sukker, vil kroppen skrue ned for energiforbruget, og det betyder, at man taber sig meget mindre, end man skulle tro. Mange overvægtige vil give deres højre arm for at tabe sig. De spiser faktisk ikke snacks, slik og fastfood, men de vejer stadig 118 kilo og har svært ved at tabe sig. Kroppen og dens hormonsystemer går aktivt i gang med at forsvare og bevare fedtmassen. Det er rigtig vigtigt at forstå, for ellers kan vi ikke behandle overvægt,« siger Jens-Christian Holm.

Derfor går du i stå med dit vægttab

Den første behandling hos ham og andre, der arbejder efter Holbæk-modellen, går ud på at stille 160 spørgsmål til patienten. Hvor meget tv ser du, hvad spiser du til morgenmad, og hvor tit får du fastfood, er nogle af de spørgsmål, der skal hjælpe behandleren til at finde de ændringer, der vil føre til et vægttab.

»Vi har omkring 100 forandringspunkter, men den enkelte patient får en skræddersyet behandlingsplan med cirka 18 ting, der skal ændres, og så vil patienten tabe sig,« siger Jens-Christian Holm og fremsiger en remse med det, der gør, at vægttabet kan lykkes.

»Der skal være helt styr på morgenmad, frokost, eftermiddagsmad, aftensmad, juice, iste, saft, kakao, slik, snacking, fastfood, spiseforstyrrelser, sukkerafhængighed, kræsenhed, forkælelse og et par ting til. Hvis der bare er få af tingene, der ikke er styr på, vil kroppen slippe afsted med ikke at tabe sig – eller eventuelt tage på – selvom patienten faktisk gør mange ting for at tabe sig,« siger Jens-Christian Holm og fortæller, at patienter får en aha-oplevelse, når han forklarer dem, hvordan kroppen forsvarer og bevarer fedtet:

»Den forklaring kan folk identificere sig med. ‘Nå, det er derfor, jeg har prøvet at tabe mig i 10 år, og det aldrig er lykkedes’, siger de.«

5 tricks til at bryde dit vægtmønster

Så det har ikke noget med den enkeltes motivation at gøre, om man taber sig?
»Motivation er svingende, og du kan være topmotiveret én morgen, men umotiveret den næste. Når du snakker om motivation, giver du patienten skylden. Så er du tilbage i 1642. Du ville aldrig sige til en 32-årig kvinde, der har brystkræft, at det er hendes egen skyld. De ‘motiverende’ teknikker, man før har forsøgt at bruge til vægttab, har ikke virket, for man har ikke forstået, hvordan kroppen forsvarer fedtmassen. Det er en katastrofe. Jeg prøver at skyde det system i smadder,« siger Jens-Christian Holm, der mener, at behandleren har ansvar for, at patienten taber sig. Ligesom lægen har ansvar for at behandle kræft eller sukkersyge.

»Hvis det går dårligt, og patienten ikke overholder planen, har behandleren ikke været dygtig nok. Det er mig og mine kollegaer, der har ansvaret. Patienten har en sygdom, og behandleren har en kompetence til at hjælpe. Den autoritet har man længe prøvet at nedtone for at være i øjenhøjde med patienten. Og det er forkert. Vi skal ikke være venner med patienten, men give en behandlingsplan, der virker.«

Din behandling handler om at spise sundere og bevæge sig mere. Men ligner den så ikke mange andre kostplaner, man kan finde på nettet og læse om i bøger?
»Nej. For mange af dem glemmer at fortælle patienten, at det er en omlægning, der gælder 24 timer i døgnet resten af livet. Vi har ingen kalorierestriktioner eller hurtige løsninger. Til gengæld får man en kost, der er sammensat rigtigt af fedt, proteiner og kulhydrater. Mange steder får man for eksempel at vide, at knækbrød og frugt er et godt mellemmåltid om eftermiddagen. Det er det ikke. For det mætter ikke ordentligt, og så vil mange i stedet spise mere senere. Planen er tilpasset hver patient og netop den patients situation og er en, patienten kan leve med resten af livet. Og vi følger op på behandlingen og ser, hvor der kan være problemer eller behov for justeringer. Jeg er blevet spurgt: ‘Jamen, er det bare det?’ Men det er en helhedsplan, som de kan overholde og leve med.«

Risikerer man ikke, at patienter lader stå til og opgiver at gøre noget ved vægten, når man kalder overvægt en sygdom?
»Mennesker, der tror, at overvægtige ser det sådan, har ikke forstået det. Når jeg har Signe på 14 år og 96 kilo siddende over for mig, så græder hun, når jeg spørger, om hun er ensom. For hun vil gerne have en kæreste, og hun har strækmærker og har problemer med at finde tøj. Hun vil gøre hvad som helst for at tabe sig, men det er svært, fordi kroppen forsvarer fedtmassen. At sige om hende, at hun bare udnytter, at det er svært at tabe sig, og at hun er ligeglad, det er så fejlagtigt. Og det støder mig, for jeg har haft mange Signer foran mig, der græd, fordi det var svært for dem at tabe sig.«

Hver fjerde frygter badevægten

Holbæk-modellen

Planen er udviklet til børn, men kan også bruges af voksne. Den skal ikke kun bruges i vægttabsperioden, men også når vægttabet er opnået. Og så skal den bruges uden kompromiser 24 timer i døgnet resten af livet.

Planen her er et eksempel, for den tilpasses individuelt til patienten ud fra 160 spørgsmål om kost og vaner.

Man skal ikke være bange for at tabe sig for meget, for det vil ikke ske, og normalvægtige familiemedlemmer bliver ikke pludselig undervægtige af at spise efter planen.


Mad og måltider:

Morgenmad: Ingen chokopops og guldkorn. Spis i stedet havregryn, havregrød, rugfras, minifras, ristet rugbrød med pålæg med 1-6 procent fedt.
Frokost: Ingen leverpostej, spegepølse og kødpølse. Spis i stedet tre-fire halve stykker rugbrød med 1-6 procent-pålæg som kylling, kalkun, torskerogn, makrel, tun, roastbeef, skinke og hamburgerryg.
Eftermiddag: Ikke nudler eller knækbrød med frugt – i stedet de samme ting, man kan spise om morgenen.
Aftensmad: Brug tallerkenmodellen – del tallerkenen op i et T. Over øverste streg, hvilket vil sige på halvdelen af tallerkenen, lægges grøntsager. På den ene side under stregen lægges kød, fjerkræ eller fisk med lav fedtprocent, på den anden side kartofler, fuldkornsris eller fuldkornspasta. Portionsanret i køkkenet. Stil ikke maden ind på bordet. Vent 20 minutter med at spise en eventuel anden portion.

Generelt: Man skal blive mæt med måde til måltiderne. Spring ikke måltider over. Drik vand, skummetmælk eller minimælk.


Fastfood og snacking:

Fastfood: Højst en gang om måneden.
Slik, kage, is: Højst en gang om ugen – for op til fem eller 10 kroner, afhængigt af alder.

Drikke: Højst en halv liter om ugen af sodavand, saft, kakaomælk, iste og så videre. Også selvom det er light.


Vaner og aktiviteter:

Tv/computer/tablet: Højst to timer om dagen og først efter klokken 17.
Motion: Dyrk en aktiv motionsform som for eksempel håndbold eller fodbold. Tag cyklen til arbejde eller skole (eller noget af vejen), hvis det er muligt.
Søvn: Få nok søvn om natten.
Rygning: Stop med at ryge, for rygning gør det hele sværere.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.