De fleste af os vasker ikke hænder godt nok

Hele 95 procent sørger ikke for at vaske hænderne så længe, at de kan være sikre på, at de fleste bakterier og skidtrester er skyllet af, viser en undersøgelse fra Michigan State University

Forskerne har observeret 3.749 personer på offentlige toiletter og kan konkludere, at langt de fleste toiletbesøgende ikke lever op til anbefalingerne fra det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention, det der svarer til Sundhedsstyrelsen herhjemme, om at man skal vaske sine hænder i 15-20 sekunder.

Herunder gad en tredjedel ikke bruge sæbe, mens ti procent helt droppede at vaske hænderne.

Her er de værste bakteriebomber i din hverdag – og ja, du bliver overrasket!

– Folk tror, at deres hænder er renere, end de egentlig er, siger forsker Carl Borchgrevink, adjunkt ved Michigan State University, om fænomenet til Womenshealtmag.com.

Sådan gør du det rigtigt
Forskeren forklarer, at det stort set er umuligt at få alle bakterier fjernet lige meget, hvor grundig du er. Men så mange som muligt er målet.

Det er især colibakterier og stafylokokker, der kan gemme sig på håndtag, toilettet, vandhane osv., og som er lette at få på fingrene.

4 ting, du skal undgå, hvis du ikke vil se gammel ud før tid

For at undgå at blive syg efter dit besøg på toilettet, så sørg for at vaske hænderne ordentligt, anbefaler Carl Borchgrevink. Det betyder, at du skal bruge sæbe, som hjælper med at få skidt og bakterier til at glide af dine hænder.

Gnid dine hænder godt ind i sæben også omkring negle og neglebånd og mellem fingrene, og skyl så al sæben af, mens du skrubber videre. Hele processen skal tage omkring 20 sekunder. Det er cirka den tid det tager at syng Happy Birthday to gange, siger han.

At spritte hænderne af bagefter kan være en god idé, men det kan aldrig erstatte rigtig håndvask fuldstændigt. Hvis du har adgang til vand og sæbe, er det klart metoden, du bør anvende.

5 typer af dårlig ånde – lider du af en af dem?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1