Sådan finder du din motivation

Det er dybest set umuligt at gøre noget som helst her i tilværelsen uden at være motiveret. Der ligger altid et motiv bag vores handlinger.

Nogle gange er motivationen meget tydelig. Andre gange mindre tydelig, og nogle gange er den helt automatisk eller ubevidst. Motivation er derfor ikke noget særligt. Du er altid motiveret, uanset hvad du gør eller ikke gør.

Her er tre hemmelige ting, der påvirker din vægt

Mange (herunder mig selv) synes især, det kræver en meget tydelig motivation, når det kommer til motion. Det gælder da om at finde frem til den motivation, der virker bedst for én.

Det er meget individuelt, hvad det er. Nogle finder motivationen i at sætte sig mål om præstationer – f.eks. at gennemføre et motionsløb.

Andre finder motivationen i selve processen – dvs. den gode oplevelse, imens man motionerer. Nogle er motiveret for at søge hen mod en ønsket tilstand som f.eks. en mere attraktiv krop. Andre er motiveret for at søge væk fra en uønsket tilstand som f.eks. smerter i ryggen.

Per Brændgaard og tre andre ernæringseksperter: Det bruger vi på sundhed om måneden

Forudsætninger betyder også noget
Jeg er efterhånden kommet frem til, at når der blot er en smule motivation, så er motivationen i sig selv ikke flaskehalsen, der afgør, om man får ’taget sig sammen’ eller ej.

Det, der så betyder noget, er selve forudsætningerne for motivationens styrke i øjeblikket. Har jeg fået søvn nok? Er jeg tilpas afstresset? Falder motion naturligt ind i dagens øvrige program? osv. Når de faktorer er på plads, så opstår motivationen.

Du kan arbejde med motivation på den måde på to måder: Du kan enten skabe forudsætningerne for motivationen for den motion, du ideelt set vil dyrke, eller du kan tilpasse motionen fleksibelt, så den passer til dagens vilkår og motivation.

Der er faktisk en god grund til, at din numse bliver fladere med alderen – læs hvorfor her

Under alle omstændigheder så er motivation for motion altid noget, der opstår i samspil med andre faktorer i éns tilværelse, medmindre du lever et meget isoleret liv med motion som eneste indhold.

Det er motiverende at gå på opdagelse i de livsfaktorer, der øger eller reducerer motivationen. Du vil nok blive overrasket, når du kaster et ærligt lys på det. Du kan lave samme øvelse med kosten og andre dele af den sunde livsstil, hvor det ofte kniber med motivationen.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1