Sundhedsråd forvirrer danskerne

Spis masser af kød, og tab dig. Hold en fastedag om ugen, og få mere energi. Eller spis rå mad, og slip af med angst og sukkersyge …

Danskerne bombarderes i disse år med sundhedsråd fra både eksperter og menigmand, der har set lyset og selv følger en bestemt kostretning og derfor sover bedre om natten, har tabt 20 kilo og er sluppet for forstoppelse.

»Der er desværre rigtig mange myter og forestillinger og meget pladder, når det gælder sundhedsråd. Mange har interesse i at sige noget nyt og anderledes, for det kan man tjene masser af penge på. Og folk er desperate og køber det,« siger Jens-Christian Holm, der er overlæge på Holbæk Sygehus.

De absolut dårligste slankeråd

Sundhed bliver usundt
Interessen for at leve sundt er helt kammet over, så ’sundhed’ kan ende med at blive usundt, mener Preben Vestergaard, der underviser i sundhed og ernæring på Professionshøjskolen Metropol.

»Mange stoler ikke på autoriteter og vil selv vælge, hvad der er sundt og usundt. De søger informationer på nettet og bliver bombarderet med absurde forestillinger om, hvad sundhed er. Folk vil skille sig ud og være med på moden, men ofte mangler det videnskabelige grundlag. Ligesom i vaccinedebatten bliver det et spørgsmål om, hvad folk tror på, i stedet for at lytte til videnskaben. Altså en slags madreligion,« siger han.

Nogle af sundhedskurene omtaler endda mulig helbredelse af blandt andet mave-tarm-problemer, depression, angst, diabetes 2 og så alvorlige sygdomme som kræft og sclerose. Det gør kandidat i ernæring Morten Elsøe gal.

»Det er nederdrægtigt og noget bullshit at påstå, at man gennem en bestemt kost – for eksempel med masser af grøntsagsjuice – kan kurere kræft. Hvis der er noget, kræftpatienter har brug for, er det kalorier, fordi både sygdom og behandling tærer på kroppen og nedsætter appetitten. Grøntsagsjuice er kalorielet, så sådanne kure risikerer at forværre prognosen og forkorte livet,« siger han.

Danske forskere: Lidt overvægtig? Godt for dig, du har den mindste risiko for at dø

Tabte kilo ryger ofte på igen

Mange af kurene lokker med vægttab. Overlæge Jens-Christian Holm er hovedmanden bag Holbæk-modellen, der hjælper børn og unge med at tabe sig. Han advarer mod at gå på stenalderkost, fastekur eller andre kure for at tabe sig.

»For det første er overvægt en sygdom, som kræver behandling af sundhedsfagfolk. Kroppen forsøger nemlig at forsvare og bevare fedtmassen. For det andet: Du kan tabe dig af mange ting, men de mere drastiske og ekstreme metoder vil ikke være sunde for din krop, og du vil tage det tabte på igen. For at holde vægttabet må man have en plan, som man kan leve med hver dag resten af livet,« siger han.

Kure er dårlige for kroppen
At faste, superfoods, rå mad og stenalderkost – for at nævne nogle få – har fået tag i danskerne, skyldes måske, at 55 procent af dans­kerne føler sig forvirrede over al den information, de får om sundhed og ernæring.

Det viser en undersøgelse, som Arla Foods fik foretaget i november 2016.

»Jeg forstår godt, at folk er sundhedsforvirrede. Man skal lukke for både sociale medier, tv, blade og radio, hvis man vil undgå det, for der er hele tiden modstridende oplysninger,« siger Morten Elsøe.

Hvad enten man vil tabe sig, blive udrenset eller spise sig rask, skal man passe på, advarer eksperterne.

Overlæge: Sådan taber du dig – og holder vægten

»Du kan godt følge de her kure i tre dage eller tre uger, men i mange tilfælde vil du efter noget tid komme til at mangle vigtige vitaminer, mineraler og essentielle fedtstoffer. Det er vigtigt med en alsidig kost, ellers får man mangelsygdomme,« siger Jens-Christian Holm, mens Preben Vestergaard advarer mod kun at fokusere på kosten:

»Vi tillægger madens betydning enormt meget. Men rygning, alkohol og inaktivitet er større risikofaktorer, når man ser på dødsfald og levetid.«

Eksperterne råder til først og fremmest at spise varieret. Her er der hjælp i de officielle kostråd, der anbefaler at spise frugt og mange grøntsager, mere fisk, fuldkorn, magert kød og fedtfattige mejeriprodukter, skære ned på sukker og salt og slukke tørsten i vand.


Superfoods

Det går det ud på:
Man spiser særligt meget af udvalgte fødevarer og tror, de har særlige egenskaber. For eksempel at de styrker immunforsvaret, forebygger sygdom, leder til vægttab, giver mere energi, giver god fordøjelse og styrker hår og negle. Det kan være særlige olier, acaibær, ingefær, chiafrø og gojibær.

Det siger eksperterne:
Jens-Christian Holm: »Forskellige fødevarer kan have forskellige egenskaber, men de såkaldte ’superfoods’ kan ikke stå alene og har derfor bare en lillebitte plads i madpyramiden.«

Morten Elsøe: »At kalde noget superfoods er ren og skær markedsføring og et salgstrick. Det kan godt være, at der er C-vitamin i havtorn, og at C-vitamin holder bindevævet sammen. Men når man i forvejen får nok C-vitamin, fordi man spiser nogenlunde varieret, så er det jo slet ikke nødvendigt. Den sikreste vej til at få dækket ens behov er at spise lidt af hvert.«


Laktose- og glutenfri

Det går det ud på:
Man fjerner visse ingredienser i produkterne, fordi de giver allergiske reaktioner, ondt i maven eller andre gener.

Det siger eksperten:
Jens-Christian Holm: »Nogle i den alternative verden hævder, at mennesker ikke bør drikke mælk, fordi det ikke er naturligt. Men mælk har en masse kalk og er godt for knoglerne. Ikke en liter om dagen, men en halv er fint. Nogle få mennesker tåler ikke laktose, som findes i mælkeprodukter, særlig godt. Andre har det med gluten. Man kan få det testet hos sin læge. Medicinsk set er der slet ikke behov for alle de gluten- og laktosefrie produkter, der findes i butikkerne, for så mange har ikke allergi.«


Detox

Det går det ud på:
Forskellige ‘kure’, der skal afgifte kroppen, for eksempel at holde sig fra hvede, gær, kød, sukker, kaffe og mejeriprodukter og eventuelt tage kosttilskud i et antal dage.

Det siger eksperterne:
Jens-Christian Holm: »Detox betyder jo at afgifte kroppen. Og det har man ikke behov for. Jeg har aldrig hørt videnskabeligt belæg for det, så vi er lidt ovre i alternativ behandling. Hvis du lever alsidigt og nogenlunde følger kostrådene, så klarer kroppen selv resten. Hvis kroppen ikke selv kan skille sig af med affaldsstoffer, lider man af en alvorlig nyresygdom, og det kan man dø af. Her hjælper det ikke at tage en detoxkur.«

Preben Vestergaard: »Det er ude i skoven og taget ud af den blå luft. Kroppen har selv nogle naturlige mekanismer, der renser ud og udskiller via vores urin og afføring.«


Juice og smoothie

Det går det ud på:
Juicer og smoothies købes eller presses derhjemme. Nogle går på ‘juicekur’, hvor de ikke indtager andet i en periode. Tilhængere mener, at man får et vitamin-boost, styrker immunforsvaret, får energi og bliver udrenset.

Det siger eksperterne:
Jens-Christian Holm: »Smoothies er en meget populær bølge. Mange er fulde af kalorier, mens producenterne forsøger at fremstille det, som om de er sunde. Folk bliver ført bag lyset her – det er ikke sundt med særligt meget frugt, for der er rigtig meget sukker i.«

Preben Vestergaard: »Frugt bidrager til en sund og varieret kost. Men det skal spises med måde. Man får hurtigt for meget, hvis man drikker frugt – det er flydende kalorier. Frugtsukker gør det samme ved kroppen som hvidt sukker. En juicekur, hvor man ikke får andet, kan slet ikke anbefales, for man får ikke fuld næring af frugt. Industrien er med til at pumpe det op som noget, vi mennesker har behov for.«


Faste

Det går det ud på:
Man undlader at spise – eller spiser meget lidt – en dag eller to om ugen. Tilhængere fremhæver, at det stabiliserer blodsukkeret og blodtrykket og giver vægttab og gør risikoen for livsstilssygdomme mindre.

Det siger eksperterne:
Preben Vestergaard: »Man kan godt undvære mad en dag om ugen. Nogle kulturer og religioner bruger også faste. Det er ikke farligt, og man får færre kalorier den dag. Det vigtige er, at børn, ældre, svage og gravide ikke faster, og at man får nok væske.«

Morten Elsøe: »Der er ikke bevist nogen sundhedsfordele hos mennesker på lang sigt ved at faste. Det er en ud af måske 30 måder at skære kalorier væk fra kosten. Hvis man spiser normalt, sundt og varieret de resterende dage, er det fint nok at faste en dag om ugen. Men jeg ser mange, der kompenserer ved at overspise de følgende dage, og så er det jo ikke sundt.«


Sukker og sødemidler

Det går det ud på:
Man udelukker sukker fra kosten i større eller mindre grad. Nogle erstatter sukkeret med sødemidler.

Det siger eksperten:
Jens-Christian Holm: »Vi skal ikke have nulsukkerpolitikker, men vi skal lære at mestre og magte at spise kage/slik med måde, det vil sige en gang om ugen og i begrænset mængde. Man skal ikke forsage det helt, for så går folk amok efter en måned eller et år. Man skal ikke erstatte sukker med sødemiddel, for hvis du vænner dig til, at noget smager sødt, vil du have sværere ved at sige nej til sukker.«


LCHF

Det går det ud på:
Low carb high fat går ud på at spise få kulhydrater og meget fedt. Ingen kornprodukter, kartofler eller sukker. Mange grøntsager, fede udskæringer af kød samt smør, fløde, kokosolie, olivenolie med mere. Tilhængerne siger, at kroppen forbrænder fedt i stedet for kulhydrater, så man vil tabe sig.

Det siger eksperterne:
Jens-Christian Holm: »En sund kost består af protein, fedt og kulhydrat. Og dem skal man have en sund balance i. Kulhydrater skal man have, fordi de giver energi til kroppen. Jeg skal ikke udelukke, at man kan tabe sig med kuren her – du kan jo tabe dig med hvad som helst, men det holder bare ikke i længden.«

Preben Vestergaard: »Det er fint at spise mange grøntsager, men de danske anbefalinger til kost lyder, at man skal begrænse mængden af fedt, og det sker jo netop ikke her. Tværtimod.«

Morten Elsøe: »Man kan tabe sig på LCHF, hvis man spiser mere protein, da det mætter godt. Det er altså hverken lov carb eller high fat, der virker – hvis det virker. Jeg har haft masser af klienter, der har taget på på denne her kur, men det er selvfølgelig ikke dem, der bliver brugt i reklamerne for kuren.«


Rawfood

Det går det ud på:
Maden spises rå eller opvarmet til højest 42 grader, for man går glip af vigtige vitaminer, mineraler og enzymer, når man varmer maden op, hævdes det. Man spiser frugt, grøntsager, bladgrønt, frø og nødder og slipper blandt andet for raffineret sukker, koffein og e-numre. Nogle tilhængere mener, at det kan helbrede overvægt, træthed, uren hud, depression, forhøjet levertal, urinsyregigt, tarmbetændelse, psoriasis, eksem, diabetes 2 og angst. Enkelte hævder at have kureret deres kræft og sclerose.

Det siger eksperterne:
Morten Elsøe: »Det er sindssygt uansvarligt at påstå, at man kan kurere kræft ved at spise rå mad. Det er forkert. Når folk spiser rawfood, har de svært ved at få nok kalorier. De taber sig, og var de overvægtige inden, kan det gøre, at deres blodtryk, kolesteroltal og insulinsensitivitet bliver forbedret. Men det samme kan du gøre ved at skære kalorier væk på andre måder. Folk tror fejlagtigt, at maden er medicinen. Desuden er det forkert, at vi skal have levende enzymer. Vi kan ikke bruge dem, for de dør alligevel, når de rammer mavesyren.«

Preben Vestergaard: »Det er absurd. Der er ikke nogen ernæringsmæssig fordel ved at undlade opvarmning, og mange næringsstoffer optages bedre, hvis fødevaren er opvarmet. Det gode ved rawfood er, hvis man spiser mere grønt. Men man kan komme til at mangle jern, calcium, D-vitamin og protein.«


Stenalderkost

Det går det ud på:
Man spiser, som vores forfædre gjorde, fordi vi er ‘designet’ til det. Kosten indeholder meget kød samt naturligt fedt, nødder, grønt, rødder, bær og så videre. Ingen stivelse, sukker, korn, e-numre og farvestoffer. Tilhængerne mener, at man får bedre energi i hverdagen, bedre velvære og færre sygdomme.

Det siger eksperterne:
Jens-Christian Holm: »At vi skal spise som vores forfædre er noget sludder. For det første ved vi ikke med sikkerhed, hvad de spiste. Derudover lever vi jo slet ikke som dem. Jeg kører i bil til arbejde – jeg løber ikke til Holbæk Sygehus hver dag. Vores liv er meget anderledes, og derfor giver det ikke mening at spise som for 10.000 år siden.«

Preben Vestergaard: »Det er det rene fup. Man har ikke arkæologiske beviser for, om vores stenalderforfædre virkelig har levet sådan, som kostretningen foreskriver. Stenalderkost indeholder meget kød, men mange spiser i forvejen for meget kød, og det øger risikoen for mave-tarm-kræft og – hvis det er fedt kød – hjerte-kar-sygdomme. Men fisk, nødder, frugt og grønt er godt. Så der er positive og negative ting her.«


Proteinkur

Det går det ud på:
Man spiser rigtig mange proteiner som æg, kød, fisk og fjerkræ. Mange gør det for at tabe sig.

Det siger eksperterne:
Jens-Christian Holm: »Det er helt sort. Det belaster potentielt nyrerne på sigt, og det kan være både skadeligt og farligt. Man skal have protein, kulhydrat og fedt i et fornuftigt forhold. Som vægttabskur kan det sikkert godt give resultater, for du kan tabe dig af mange ting. Det er bare ikke det hele, der er sundt for din krop.

Preben Vestergaard: »Proteiner mætter mere end andre fødevarer – altså får du mere mæthed pr. kalorie, end hvis du spiser kulhydrater. Men myndighederne anbefaler ikke, at vi spiser meget af noget – vi skal hellere spise lidt af mange forskellige ting.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes