Få en bedre spinning-time med disse 5 råd

Når du snyder lidt med knapperne på cyklen, eller du ikke kører efter musikkens takter, snyder du dig selv for en god spinningtime.

Der er nemlig en række ting, der er vigtige, så du får rigtig meget ud af den ene times slid.

Aktiv Træning har samlet en række gode råd til, hvordan du kan optimere din spiningtræning. Her er fem af dem:

  1. Snyd ikke dig selv

Når du drejer lidt på knapperne på cyklen for at gøre træningen lettere, snyder du ikke andre end dig selv. Hvis du er meget træt, så vælg i stedet at springe et intervalpas over. Men behold intensiteten i træningen, da det giver dig større udbytte.

Hvis du træner efter din kropsform, kan du gå efter problemområderne. Få en guide på femina.dk

  1. Kend din krop

Det er vigtigt at vide, hvor meget din krop kan klare, og hvad den har brug for. Sørg for at have spist to-tre timer før træningen, så din krop har energi. Læg også mærke til, hvor hårdt du kan træne i den første halve time, så du stadig kan være med i den anden halve time. Ellers bliver du måske utilpas efter timen.

  1. Stol på instruktøren

Det er vigtigt, at du træner hos en instruktør, du kan lide og som giver dig mere blod på tanden. Er du ikke helt vild med instruktøren, så stol alligevel på, at han/hun ved bedst. Det gør nemlig, at du holder fokus og får trænet 100 pct. hver gang.

Vil du tabe dig med træning? Få de bedste slanketips til din træning på q.dk

  1. Lyt til musikken

Musikken er enormt vigtig til en spinning-time. Så øv dig i at køre til musikkens takter, da du dermed kan presse dig selv endnu hårdere. Takten guider dig i øvrigt også til at køre i det rigtige gear.

  1. Drik nok vand

For at gøre din træning helt optimal, er det vigtigt, at du drikker meget vand i løbet af dagen inden træning. Drik også en kvart liter vand lige inden spinning, drik under træningen og drik op til 20 minutter efter træningen, så du ikke dehydrerer.

Hold fedtet væk – få 5 gode tips på femina.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1