Sådan får du en god nattesøvn

Vi kender det alle sammen, man ligger og vender og drejer sig i sengen, men søvnen vil bare ikke indfinde sig. Man bliver mere og mere frustreret for om nogle timer ringer vækkeuret, og man ved at dagen bliver groggy, og hovedet vil være tungt.

Men fortvivl ej, for her kommer et par gode råd til, hvordan man får nattesøvnen til at makke ret.

Når man tæller får forsvinder bekymringerne
Det gode gamle råd om at tælle får virker faktisk, det siger søvneksperten Shelby Freeman i Huffington Post.

For når man begynder at fokusere på noget, der ikke kræver så meget energi af hjernen, så begynder man automatisk at slappe af, og alle de tanker og bekymringer, man nogle gang kan tage med sig i seng, og som kan holde én vågen forsvinder langsomt.

Et andet godt råd er at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, det gælder også i weekenderne. Det er måske ikke helt realistisk, men hvis du prøver at gøre det så tit som overhovedet muligt, så vil du få trænet din krop og din hjerne til at det altså sengetid eller tid til at stå op.

Kvinder sover dårligere end mænd. Læs hvorfor på femina.dk

Sengen er til at sove og have sex i
Sengen er til at sove og have sex i  – sådan er det bare. Så drop vanen med at læse i sengen, se fjernsyn eller tjekke din mobil.

Lyset fra dine elektroniske gadgets gør det i øvrigt også sværere at falde i søvn, fordi det blokerer for produktionen af melatonin, som hjælper hjernen til at falde i søvn, og din krop vil rent faktisk stadig tro, at det er dag.

Se på søndag.dk, hvordan lavendel kan hjælpe dig til bedre søvn

Hvis du kan mærke, at søvnen bare ikke vil indfinde sig, eller du udelukkende ligger og tænker på alle de ting, du skal lave den efterfølgende dag, så skal du ikke blive liggende.

Faktisk skal du stå op allerede efter 20 minutter. Begynd at lave noget andet. Læg vasketøj sammen eller læs i en bog – udenfor sengen. I løbet af et stykke vil du blive træt, og så er det bare med at hoppe i seng igen.

Du spiser mere, når du mangler søvn – læs hvorfor på udeoghjemme.dk

Drop kaffen og gå i bad
Et eviggyldigt råd er også at droppe kaffen, når du når hen på eftermiddagen, og lad være med at drikke alkohol, kort før du går i seng.

Undgå også at spise et større måltid inden du går i seng, til gengæld gør en varm kop mælk stadig underværker. Det samme gør et bad inden sengetid.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1