Sprogforsker: Her er de grimmeste ting, vi kan kalde hinanden

Engang blev det næsten ikke mere blasfemisk end at sige ’sgu’ eller ’fandens’, men i takt med at religion ikke længere, i hvert fald ikke for de fleste danskere, er et tabu-område, får disse to ord os ikke længere op i det røde felt.

Hvor vi før blev fornærmede og forargede over skældsord, der handlede om gud, køn eller kønsdele, skal der i dag stereotyper omkring minoriteter, race og handicaps til, før vi bliver påvirket.

De nye tabuord handler om race, handicaps og kropsbilleder
Et eksempel på tendensen, påpeger sprogforsker og forskningschef ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole Michael Ejstrup, er et ord som ’perker’.

Bruges ordet af en etnisk dansker til en person af mellemøstlig herkomst, er det et skældsord af værste skuffe, men bruges det af personer med mellemøstlig baggrund imellem, opfattes det som mindre voldsomt.

Er du glad for at bruge Facebook? Læs, hvorfor det gør dig til et bedre menneske, på q.dk

Herhjemme skal vi også passe overordentligt på, når det kommer til kønsnedsættende bandeord. Ejstrup forklarer:

– Ord som ’møgsæk’, ’luder’ og ’klam stodder’ er ekstremt negativt ladede. Det er noget af det værste, vi kan kalde hinanden.

Bandeord hænger sammen med kulturen
Ifølge den amerikanske sprogforsker og forfatter Jesse Sheidlower, der har skrevet bogen The F-Word, er forklaringen, at det der i dag anses som uacceptabelt sprogbrug, afspejler et samfund, hvor vi gerne vil tage hånd om de svage og leve side om side trods racemæssige og sociale forskelligheder.

Det betyder, ifølge Sheidlower, at racistiske udbrud som for eksempel ’perker’ eller skældsord som ’fede’ og ’retarderet’ virker mere chokerende, fordi de trækker på negative stereotyper omkring race og handicaps, hvilket de moderne vestlige samfund i langt højere grad ønsker at rumme.

Psykologens diagnosticering: Det fejler Frank Underwood fra ‘House of Cards’ – læs artiklen på q.dk

Som helhed er vi blevet mere empatiske overfor mennesker, der har et andet udgangspunkt end os selv.

Sprogforsker og forskningschef Michael Ejstrup fortæller også, at mange af de kontroverser, der er i mellem eksempelvis etniske danskere og danskere med anden etnisk herkomst i visse tilfælde udspringer af, at vi har forskellige kulturelle præferencer, og det kan blandt andet aflæses i sproget.

I visse indvandrerkulturer, kan man f.eks. sige ’jeg slår dig ihjel’ uden egentlig at mene noget videre med det, mens det i den brede del af den etnisk danske befolkning næsten ikke kan komme på en mere alvorlig trussel:

– Lige nu gennemlever Danmark en sproglig værdikamp, hvor vi skal prøve at finde en ny fælles holdning til de sproglige begreber. Det er en kamp, der for alvor er eskaleret inden for de seneste 20-30 år, men det tager meget lang tid, inden vi finder et leje. Måske flere hundrede år.

Elsker du at sladre? Så har du sikkert høj intelligens – se hvorfor på q.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1