Dét kan et serum gøre for din hud

De fleste af os bruger en creme til ansigtet, måske endda én til om dagen og en anden til natten. Så skal der nu også serum til? Og hvorfor? Hvad er et serum egentlig?

Serum er en dyr tilføjelse til hudplejerutinen
Et serum er, helt kort, en kostbar, koncentreret tilføjelse, som forstærker effekten af den hudpleje, du allerede bruger.

Sådan får du din parfume til at dufte hele dagen – q.dk

”Et serum er et mere målrettet hudplejeprodukt med en højere koncentration af aktive ingredienser – derfor den højere pris,” forklarer Hanna Marie Hoel, hudplejeekspert og produktchef hos Filorga.

Derfor er serum så tyndtflydende
Helt enkelt kan man sige, at en creme fugter, mens et serum reparerer. Et serum er bygget op af mindre molekyler, end cremer er, og er også mere tyndtflydende.

Konsistensen gør, at de lettere trænger dybt ind i huden, og netop det er essentielt, eftersom de skal reparere både synlige og usynlige hudskader – som linjer, urenheder og dybtliggende solskader.

7 tegn på, du ikke lytter nok til din krop – se dem på q.dk

Creme og serum: En god kombination
Et serum tilføjer også fugt, men det betyder ikke, at den klassiske creme ikke længere har nogen funktion. Tværtimod fungerer den som et beskyttende skjold oven på serummet.

På den måde bidrager cremen til at holde på de aktive ingredienser, samtidig med at effekten fra selve cremen forstærkes.

Hvornår kan man med fordel bruge serum?
Så hvornår skal vi egentlig tilføje de dyrebare dråber i hudplejerutinen?

Det anbefales, at man begynder at bruge et serum allerede fra midten af tyverne for at forebygge skader i huden. Selv om du ikke skal forvente mirakler med det samme, vil du kunne se en effekt efter cirka 12 uger – hvis du har investeret i et godt produkt.

Vælg den rigtige creme: Det gør vitaminerne for din hud – femina.dk

5 tips: Brug dit serum rigtigt!

  1. Rens altid huden, inden du påfører et serum på den måde absorberes ingredienserne lettere.
  2. Undgå at bruge dit serum tæt ved øjnene.
  3. Lad altid et serum trænge ind, før du påfører din creme.
  4. Vil du bruge flere sera samtidig, anbefales det, at du bruger et under dagcremen og et andet under din natcreme.
  5. Et serum er meget koncentreret, så du behøver kun at bruge en klat på størrelse med en ært.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1