Dét gør lykkelige par dagligt for at holde liv i parforholdet

Har du nogensinde tænkt over hvad det er, der gør at nogle par forbliver sammen og stadig er lykkelige par?

Her er simple ting, lykkelige par gør i hverdagen for at holde gnisten ved lige.

De krammer længe og holder i hånd

Man ved jo godt, at når rutinen sætter ind i parforholdet, kan det være svært at holde gnisten i gang, især hvis begge i forholdet har travlt. Derfor er der mange lykkelige par, der bruger lidt tid i hverdagen på at kramme lidt ekstra eller på at putte med hinanden i sengen i et kvarters tid, for at føle hinandens nærvær.

De giver hinanden plads

Par, der har været sammen længe laver ofte ting hver for sig og giver hinanden plads til at gøre det. Vi har alle forskellige interesser, og vi har alle brug for alenetid en gang imellem. Ved at have plejet egne interesser og brugt tid alene, er det derfor muligt at fokusere på tiden med sin partner 100 procent.

Læs også på MY DAILY SPACE: Trænger du til et godt grin? – så læs de her otte sjove facts

De driller hinanden og er fjollede sammen …

Nogle gange behøver tingene ikke være alvorlige og kærligt drilleri er også en af de ting, som man finder i et langvarige forhold. Practical jokes, øgenavne, barnligheder er alle ting, som par, der har været sammen længe nævner som noget af det, der gør forholdet stabilt.

Mange lykkelige par har indforståede jokes, og pludselig kan de finde på at skrige af grin af noget, som du overhovedet ikke synes er morsomt, og disse par giver også plads til at være barnlige sammen og skøre indfald.

… Men tager hinanden alvorligt

Det behøver ikke blive pladderromantisk og man behøver ikke snakke om følelser konstant, men ærlig og åben kommunikation er en af nøglerne til et langvarigt parforhold.

Da ingen kan læse tanker, er det derfor en god ide at fortælle sin partner hvordan man har det, i stedet for at gå og brænde inde med det, og mange par er ikke bange for at tage de alvorlige snakke.

Nogle par bruger gerne en halv time inden sengetid på at høre hinanden og få renset luften og løst, hvad der end måtte være af uenigheder og misforståelser.

Kilde: Huffington Post

Læs om flere ting, der kan holde liv i parforholdet, på MY DAILY SPACE.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes