Danskere plages af allergi som aldrig før – få gode råd til at bekæmpe høfeberen

Nysene står i kø, og næsen vil ikke stoppe med at klø, selvom man ælter den med få minutters mellemrum.

En million danskere oplever hvert år symptomerne på høfeber, og det kan være ganske invaliderende, forklarer seniorforsker og overlæge på Allergiafdelingen ved Gentofte Hospital Hans-Jørgen Malling:

»Høfeber er en voldsomt generende tilstand, som almindelige læger ofte ikke tager alvorligt. Det kan sammenlignes med en voldsom forkølelse, hvor man må ligge i sengen eller sidder og hænger og ikke kan tænke to sammenhængende tanker. Og for dem, der går til eksamen, kan det gå ud over deres karakterer og dermed deres muligheder videre i livet. Man dør ikke af høfeber, men det påvirker ens livskvalitet.«

Anne trodser allergi: Maraton og bjergbestigning

Fakta om pollenallergi

Pollenallergi er sæsonbetonet. Der er ikke nogen sikre tal for, hvor mange der har hvilke allergier.

Men det anslås, at 400.000 danskere er allergiske over for græspollen, mens lige så mange lider af en af de andre pollenallergier.

De mest udbredte pollenallergier findes i rækkefølgen: græs, birk, bynke, hassel, el og elm.

Kun Vesten er plaget af allergi
Siden 1990’erne er antallet af allergikere steget markant. I Danmark har vi set mere end en fordobling af allergikere. Samme tendens ser man i store dele af den vestlige verden.

»Man siger, at da Berlinmuren faldt, begyndte østtyskerne at få mere allergi, fordi de fik en mere vestlig livsstil. Hele Vesteuropa døjer med stigende allergi. Det er især høfeber, der har haft en kæmpe vækst,« fortæller Anne Holm Hansen, der er vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Allergi: Disse husholdningsprodukter kan være skjult årsag til kløe

Selvom tendensen er tydelig for den vestlige verden, er det ikke slået fast, hvorfor vi har særligt store problemer med allergi.

»I lande uden velstand har de flere infektionssygdomme, men ikke så meget allergi. Vi kender ikke den præcise årsag,« siger Anne Holm Hansen.

Ulogisk, at vi får allergi
Hans-Jørgen Malling nævner ‘hygiejne-hypotesen’ som en mulig forklaring.

»Måske lever vi for rent. Det kraftige boom i allergi er kommet de seneste 20-25 år. I gamle dage havde vi mange sygdomme, så immunsystemet havde noget at lave.

Nu får vi penicillin ved det mindste, så immunsystemet har ikke noget at lave og begynder at opføre sig som gadedrenge, der keder sig og vil lave ballade,« siger Hans-Jørgen Malling og tilføjer:

»For egentlig er det jo ulogisk, at kroppen pludselig udvikler allergi over for husdyr og pollen, som mennesket har været udsat for i millioner af år. Det giver faktisk ingen mening.«

Sådan bruger du næsesprayen rigtigt

Behandl eller forebyg?

Skal man tage høfeberpiller forebyggende eller vente på symptomerne?
»Når man har symptomer, skal man tage medicin. Hvis det er sæson for den pollen, man er allergisk over for, kan man se på pollentallene og vejrudsigten. Er tallene lave, og vejret vådt, kan man godt vente og se, om man får symptomer. Er tallene høje, og det er en flot solskinsdag, er der risiko for meget pollen i luften, og så kan man tage lidt på forhånd. Det eneste, man risikerer ved at tage medicin er, at den holder op med at virke med tiden. Man skal ikke tage mere end nødvendigt – omvendt skal man også dækkes ind.«

Hvornår skal man lade sig vaccinere?
»Hvor medicinen lindrer symptomerne, vil vaccination fjerne eller mindske selve allergien. Man skal have en vis grad af gene, før man begynder at investere i en vaccinationsbehandling, for det er dyrt på kort sigt og kræver tid. Hvis man kan tage antihistaminer i pollensæsonen og leve fint med det, så synes jeg ikke, man skal kaste sig ud i det. Men hvis man ikke kan lindre symptomerne, kan vaccination være en god løsning. Nogle tror, det er farligt, men det er det ikke. Man får en indsprøjtning med det, man ikke kan tåle, mange gange. Til sidst vænner kroppen sig til det.«

Kilde: Hans-Jørgen Malling, overlæge ved Allergiafdelingen, Gentofte Hospital

1. Har man pollenallergi, skal man få sin partner til at lave havearbejdet – SANDT

Hvis man har allergi over for græspollen, kan det give symptomer, hvis man er den, der står for græsslåningen.

Så det skal man nok overlade til andre i pollensæsonen. Det samme gælder klipning af hæk, da hækken kan gemme på mange pollen, som bliver frigivet til luften, når man begynder at rode op i den.

Det samme gælder, hvis man har allergi over for skimmelsvampesporer, som der er mange af ude i naturen. Her kan det være nødvendigt at lade andre om at vende kompostbunken.


2. Nogle har så slem allergi, at de ikke kan hjælpes – FALSK

Det kan måske godt føles sådan. Og helbredt og helt uden symptomer bliver de færreste. Men alle kan i et eller andet omfang få lindring i hverdagen med den rette behandling.

For at finde den optimale løsning er det nogle gange nødvendigt at blive henvist til en speciallæge med særlig viden om allergi.


3. Det hjælper at drikke birkesaft mod allergi – FALSK

Der er indtil videre ingen videnskabelige undersøgelser, der kan fastslå, at birkesaft kan bruges til at bekæmpe allergi over for birkepollen.

Om de allergifremkaldende proteiner fra birk overhovedet er i birkesaft, er også usikkert. Hvis de er, er det spørgsmålet, i hvor høje doser de forekommer.

Birkeallergener tåler ikke syre og varme og ville derfor blive opløst ved kontakt med mavesyren.

Skulle de have en gavnlig effekt, var det ellers formentlig fra tarmen, de skulle optages i kroppen. Har man birkeallergi og drikker birkesaft, kan man godt få symptomer i mund og svælg.


4. Allergi bliver værre, når man udsættes for dét, man ikke kan tåle – SANDT

Hvis man bliver ved med at møde det, man ikke kan tåle, er der er risiko for, at symptomerne kan udvikle sig fra for eksempel hø­feber til astma. Men der er også en risiko for, at der skal mindre og mindre til af dét, man ikke tåler, før man får symptomer.

Derfor er det altid en god idé at forsøge at undgå dét, man er allergisk over for – og at være velbehandlet.


5. Alle kan blive vaccineret mod allergi – FALSK

Allergivaccination – der både fås som indsprøjtning og tablet – er ikke for alle. Om det er en behandlingsmulighed for den enkelte, afhænger blandt andet af personens symptomer, og hvor meget sygdommen påvirker.

Hvor meget medicin man tager, hvordan medicinen virker, og om den har bivirkninger, spiller også ind. Det er en læge med erfaring i allergiske sygdomme, der skal vurdere, om allergivaccination er en mulighed for dig.


6. Det hjælper at fælde træer og fjerne græsset i haven – SANDT

En sandhed med nuancer. Den natur og beplantning, der er i nærheden, har betydning for, hvor mange pollen der er omkring os.

Man udsættes for eksempel for flere birkepollen, hvis man drikker kaffe under birketræet, end hvis man opholder sig længere væk i haven. Men da pollen kan flytte sig over store afstande, og vi sjældent kun er lige i vores egen have, så har det formentlig ikke den store betydning at fælde sit eget birketræ i haven, hvis der står 25 på nabogrunden.

Birkepollen kan bevæge sig med vinden over afstande på op mod 3.000 kilometer. Græspollen bliver ikke transporteret så langt som pollen fra birk – under én procent bliver spredt mere end én kilometer.


7. Man skal undgå at lufte ud, hvis man har allergi – FALSK

Man skal stadig lufte ud hver dag. Men man skal gøre det på det mest hensigtsmæssige tidspunkt.

I pollensæsonen vil det være tidligt om morgenen og sent om aftenen.


8. Pollenallergi kan give fødevareallergi – SANDT

Begynder læberne at hæve og halsen at klø, når man spiser æbler, tomater eller hasselnødder, kan det skyldes en krydsreaktion, der hænger sammen med pollenallergi.

Forskellige frugter, grøntsager, nødder og krydderier kan give krydsreaktioner. Nogle oplever kun problemer i pollensæsonen, mens andre oplever krydsreaktioner hele året.

For nogle kan det hjælpe at koge, bage eller stege fødevarerne.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

Gode råd mod allergi
  • Undlad at tørre tøj udendørs i pollensæsonen. Pollen kan sætte sig på tøj og sengetøj.
  • Modsat hvad mange tror, er det fint at tage i skoven. Trækronerne virker som et slags tag, så pollenkornene ikke falder ned. En birkeskov er dog ikke god for birkeallergikere, og er man allergisk over for skimmelsvampe, skal man også passe på i skoven.
  • Brug cykelbriller eller solbriller, hvis du cykler, for at mindske pollen i øjnene. Der findes også pollenmasker.
  • Brug re-cirkulation i bilens aircondition i stedet for at åbne vinduerne.
  • Gør rent ugentligt i hjemmet, og køb eventuelt pollenfiltre til døre og vinduer.
  • Skyl hår og krop inden sengetid for at få pollen væk.
  • Gå til lægen – der kan gøres mere, end man tror. Eller ring til Astma-Allergi Danmarks gratis rådgivning.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.