Forskning: Det skal du vide, når du vælger solcreme

Solcremer er et varmt emne, nu hvor sommeren er på trapperne. Men hvor sikkert og virksomt er det egentlig at bruge solcreme?

Nogle solcremer på det danske marked kan indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende.

Videnskab.dk har derfor kigget nærmere på, hvad der ligger bag Kræftens Bekæmpelses og Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor blandt andet: ‘Brug solcreme’ indgår.

Det korte svar er, at rådene holder, men hvis du har tendens til allergi, er det nok ikke helt ligegyldigt, hvilken solcreme du vælger.

Den samlede forskning viser vejen
Først og fremmest er det vigtigt at vide, at Solens uv-stråler – ikke solcreme – er hovedårsagen til, at folk udvikler hudkræft.

Det fastslår en omfattende gennemgang af den samlede forskning – lavet af WHO’s International Agency for Research on Cancer (IARC).

Og uv-filtrene virker rent faktisk. De bremser en vis procentdel af uv-strålerne i at ramme hudcellerne, viser en samlet opgørelse af forskningen fra WHO.

Læs mere på Videnskab.dk: Tro ikke på vild påstand på Facebook: Solens uv-stråler GIVER hudkræft

Solcreme kan indeholde skadelige stoffer
Når det er sagt, er der faktisk i nogle af solcremerne stoffer, som kan have en anden og negativ effekt på kroppen og muligvis øge risikoen for andre former for kræft.

Nogle solcremer indeholder uv-filtre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Det er kemiske uv-filtre, som kan påvirke den naturlige hormonbalance, blandt andet ved at have effekt som østrogen – det kvindelige kønshormon.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan undgår forskerne selv hormonforstyrrende stoffer

Man ved dog ikke med sikkerhed, om de mistænkte stoffer er hormonforstyrrende hos mennesker, da man kun har forsøg på dyr.

De kemiske stoffer kan muligvis gøre mænd mindre fertile og få piger til at gå tidligere i puberteten end ellers. Der er også muligheden for, at stofferne har ukendt virkning i kroppen, når der er flere tilstede i kroppen samme tid – cocktaileffekten, kaldes det.

Mulige allergifremkaldende stoffer i solcremer
Der er andre stoffer i solcreme, som man blandt andet mistænker for at være allergiskabende og i nogle tilfælde miljøbelastende.

Når alle solcremer med potentielt skadelig kemi frasorteres, inklusive dem der indeholder parfume og muligvis kan give allergi, er der 14 solcremer tilbage ud af de 47 fra testen, som er helt fri for potentielt skadelige stoffer ifølge Forbrugerrådet Tænk.

På det danske marked findes flere udgaver, som kan findes i app’en ‘Kemiluppen’, som er produceret af Forbrugerådet Tænk Kemi.

Læs mere på Videnskab.dk: Barndom på landet beskytter mod astma og allergi

»Hvis du skal have solcremer og vil føle dig sikker på kemien, er det en god ide at gå efter solcremer med svanemærke og allergimærke, og de findes blandt andet i gængse supermarkeder,« siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Forbrugerrådet gav i 2017 den bedste kemibedømmelse til 14 solcremer i faktor 30. Det gælder blandt andet mærker som Änglamark Sun lotion og Apotekets Sol lotion.

Du kan læse mere og finde en liste over alle mærkerne på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?

Danner kroppen D-vitamin, hvis man har solcreme på?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1