Psykiatere: Socialt tilbud sælger sig selv på tyndt videnskabeligt grundlag

Landets kommuner gør, hvad de kan for at tage hånd om psykisk sårbare unge, for at undgå at de havner i psykiatrien.

Et af de tilbud, der i stigende grad bliver kastet penge efter, er den frivilligt baserede organisation Headspace, der er sat i verden for at hjælpe sårbare unge med rådgivning og anonyme samtaler.

Men Headspace sælger sig selv til kommuner på baggrund af et alt for tyndt videnskabeligt grundlag, lyder kritikken fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som er en lægevidenskabelig sammenslutning. Det skriver Videnskab.dk.

»Det, jeg mener, der er grundlæggende forkert ved Headspace, er, at de udgiver sig for mere, end de er. De siger, de kan forebygge psykiatriske lidelser, men det er der slet ikke stærkt nok grundlag for at sige,« siger Anne Marie Raaberg Christensen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Rigshospitalet i Glostrup, til Videnskab.dk.

Hun påpeger, at Headspace bryster sig af at kunne føre til besparelser i kommunerne, fordi indsatsen forebygger, at børn og unge får større psykiske problemer. Men påstanden om de store millionbesparelser er der reelt ikke belæg for, lyder det fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Læs også på Videnskab.dk: Kærlighed får din mor til at kalde dig ved dine søskendes navne

»Når der ikke er solid evidens for, om sociale tilbud virker, ved vi heller ikke, om pengene kunne være brugt på bedre og mere effektive indsatser i kommunerne,« siger Anne Marie Raaberg Christensen, som for nyligt også fremsatte sin kritik i en kronik i Jyllands-Posten.

Et gratis tilbud til sårbare unge
Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Formålet er, at forebygge at sårbare unge ender i psykiatrien med et mere alvorligt psykisk problem.

Det gratis tilbud giver de unge mulighed for at kontakte et lokalt Headspace-center og få en snak om alt fra ensomhed og spiseforstyrrelser til misbrug.

Læs også på Videnskab.dk: Nudging: Hvordan ændrer folk adfærd?

I øjeblikket får Headspace økonomisk tilskud fra 18 danske kommuner, men flere forskere er enige i, at kommunerne giver penge til et projekt, som hviler på et relativt tyndt videnskabeligt grundlag.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og flere forskere kritiserer blandt andet, at Headspace på trods af den manglende evidens offentligt fremfører, at deres indsats kan føre til besparelser for det offentlige.

Videnskab.dk har kontaktet direktøren for Headspace, Trine Hammershøy. Hun mener først og fremmest ikke, det giver mening at lave den form for evidens, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab efterspørger.

»Det er simpelthen en grundlæggende misforståelse at tro, at man kan sidestille en sundhedsfaglig klinisk tilgang til evidens og proppe den ned over det forebyggende arbejde på det sociale område,« skriver Trine Hammershøy i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

»Selve begrebet ‘forebyggende arbejde’ handler jo om at undgå udviklingen af sygdom – hvorimod klinisk sundhedsbehandling sættes ind, når sygdommen er indtruffet,« skriver hun.

Professor i psykiatri Merete Nordentoft bakker op om Headspaces melding om, at det ikke giver mening at efterspørge den slags evidens i et tilbud som Headspace, blandt andet fordi børn og unge kan henvende sig anonymt.

»Det lyder fristende at kræve mere evidens, men jeg mener ikke, det er praktisk muligt. Det har nemlig værdi, at der er mulighed for at kunne henvende sig anonymt til Headspace uden at blive registreret og fulgt op på senere,« siger professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri.

Du kan læse hele historien på Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk:

Hvordan træner man rigtigt?

Sådan foregår en god nats søvn

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1