Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

CRISPR: Fremtidens genteknologi-håb kan måske give kræft

For nylig fik genteknologien CRISPR to mavepustere, da to uafhængige studier i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine indikerede, at det kan være forbundet med øget kræftrisiko at bruge CRISPR til at klippe rundt i menneskers gener.

Nyheden ramte firmaer bag håbefulde CRISPR-terapier som et chok.

Det nyopdagede problem med CRISPR-teknologien, der er en slags molekylær saks, er, at teknologien åbenbart klipper bedst i celler, der er disponerede for at udvikle sig til kræftceller, forklarer en af forskerne bag det ene af de to studier. Det skriver Videnskab.dk.

»Når vi udvælger celler, som er lette at klippe i med CRISPR, udvælger vi måske også celler, som er disponerede for at udvikle sig til cancerceller,« fortæller Emma Haapaniemi fra Karolinska Institutet, i en mail til Videnskab.dk.

Ikke et dødsstød til CRISPR
De to studier er ikke et dødsstød til CRISPR-teknologien, men de er alligevel noget, som vi skal tage seriøst.

Det fortæller adjunkt Rasmus O. Bak fra Aarhus Institute of Advanced Studies og Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

»Det er jo vores største frygt, at sådan noget kan ske, og fra tidligere forsøg med genteknologier ved vi, at det også godt kan gå galt,« siger han.

Rasmus O. Bak, der ikke har noget med nogle af de to studier at gøre, mener dog også, at man skal passe på med ikke at lave en storm i et glas vand over de to nye forskningsresultater.

Læs mere på Videnskab.dk: Danskerne har overraskende ens gener

CRISPR aktiverer cellernes førstehjælpskasse
Studiet fra Karolinska Institutet viser, at CRISPR aktiverer et protein (p53), der fungerer som kroppens cellers førstehjælpskasse og forsøger at reparere skader på DNA’et.

Det er et problem, fordi p53 og CRISPR vil to modsatrettede ting:

  • CRISPR forsøger at klippe i DNA’et
  • p53 prøver at reparere skaderne

Derfor fungerer CRISPR bedst i de celler, hvor p53 ikke dur ordentligt, viser det nye studie.

Celler, hvor p53 ikke virker, er disponerede for kræft.

Problemet er så, at de celler, hvor p53 ikke fungerer optimalt, desværre også er celler, som er disponerede for at udvikle sig til kræftceller.

Netop, fordi p53 normalt reparerer på DNA’et og sikrer, at cellen ikke udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning.

Forskere leder efter løsninger på problemet
Selvom CRISPR potentielt set kan lede til kræft, mener ingen af forskerne alligevel, at det er en ’showstopper’ for genteknologien.

Læs mere på Videnskab.dk: Ugens podcast: Hvad er CRISPR?

Forskerne ved endnu ikke om fundene gælder i mennesker, og hvis de gør, arbejder forskere allerede på at løse problemet.

Ifølge Emma Haapaniemi kan man blandt andet forestille sig, at man kan bruge p53-dæmpende medicin, så proteinet bliver sat ud af funktion, mens læger bruger CRISPR til at rette på generne.

»Før vi bruger teknologien på mennesker, skal vi lave noget mere forskning for at forstå og eliminere de potentielle bivirkninger, så både patienter og læger kan opveje fordele mod risici,« siger hun.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Døve mus kan høre efter CRISPR-genterapi

Folk med sød tand-gen har mindre risiko for fedme

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes