Skønhedstrend er vildledende

Antioxidanten betakaroten, der findes i gulerødder, giver ingen naturtro sommerlød.

Antioxidanten betakaroten, der findes i gulerødder, giver ingen naturtro sommerlød.

Indtagelse af kosttilskudspiller, der indeholder stoffet betakaroten, som bl.a. findes i gulerødder, er ingen genvej til en sprød sommerlød. Det fastslår professor på Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling Jørgen Serup over for tv2.dk.

Betakaroten, som er en antioxidant, giver huden farve, men den minder på ingen måde om den naturlige solbrune farve, der udvikles i huden.

»Det er et farvestof, du får ind, men det har ingen effekt på hudens eget brune stof, altså melaninet,« siger Jørgen Serup.

Nettet flyder over med skønhedsråd – her er fup og fakta

Det skorter ellers ikke på løfter om en lækker sommerkulør fra producenter at både kosttilskud og cremer, men professoren kalder det ‘fantasi’.

»Producenterne bygger en historie op om gulerodens gavnlige effekter for være med på en naturbølge, men der er ikke noget belæg for, at det skulle accelerere kuløren. Det mener jeg, er lodret forkert,« siger Jørgen Serup til tv2.dk og tilføjer, at betakaroten nærmere giver huden en nikotinfarvet lød.

Overlæge: Sådan taber du dig – og holder vægten

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1