Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

‘Ånden i glasset’: Studie kaster kritisk lys på faciliteret kommunikation

Danske specialskoler bruger faciliteret kommunikation for at give en person uden sprog mulighed for at udtrykke sig.

Danske specialskoler bruger faciliteret kommunikation for at give en person uden sprog mulighed for at udtrykke sig.

Et nyt dansk studie peger på, hvorfor teknikken faciliteret kommunikation, der skal hjælpe handicappede og syge med at kommunikere, ikke fungerer og i værste fald er skadelig. Det skriver Videnskab.dk.

Det nye studie tager udgangspunkt i selskabslegen ’ånden i glasset’.

Når du oplever, at et glas bevæger sig hen mod bogstaver og danner ord, uden at du selv gør andet end passivt at holde en finger på glasset, er det ikke en ånd, der styrer det, også selvom legen hedder ’ånden i glasset’.

Det er dig selv eller dine medspillere, som ubevidst driver glasset i retning af bogstaver for at danne meningsfulde ord, viste forskergruppen fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Bielefeld Universitet i Tyskland i et nyt studie.

Studiets konklusioner rækker dog ud over leg med ’ånden i glasset’.

Ubevidste handlinger
Faciliteret kommunikation betyder, at en hjælper støtter et andet menneske, som på grund af et handicap eller en sygdom som autisme har svært ved at kommunikere med omverdenen. Det kan for eksempel være ved brug af en staveplade.

Hjælperen holder den ikke-talende persons hånd, skulder, ryg eller gør noget lignende, så personen kan ramme stavepladen, som enten er en decideret plade eller noget elektronik som eksempelvis en iPad med bogstaver.

Tanken er, at personen kan give udtryk for sine tanker og kommunikere med omverden, fordi hjælperen opfanger bittesmå signaler, der hjælper til at dirigere en finger i den rigtige retning.

Faciliteret kommunikation er blevet brugt vidt og bredt i den vestlige verden – endda selvom videnskaben for længst har konkluderet, at metoden er ubrugelig.

Læs mere på Videnskab.dk: Ånden i glasset: Derfor bevæger glasset sig

Hjernen undervurderer vores egne bidrag
Det danske studies hovedforfatter, Marc Malmdorf Andersen, er enig i, at hans konklusioner kan kaste lys over processerne i faciliteret kommunikation.

Til deres eget studie brugte forskerne et ouija-bræt, der er den amerikanske version af ånden i glasset.

Forsøget viser, at vi tit undervurderer, hvor mange kræfter vi lægger i en handling, om det så er at flytte en planchette hen over et ouija-bræt, et glas hen til bogstaver eller måske en hånd hen over en staveplade.

Læs mere på Videnskab.dk: Stemmen kan potentielt afsløre autisme

»Vi ser det også i vores forsøg: Selvom vores deltagerpar begge er ansvarlige for at bidrage til de responser, der kommer på ouija-brættet, så det virker, som om der er en ånd til stede, undervurderer de samtidig hver især, hvor meget de egentlig bidrog til at skabe den respons,« fortæller Marc Malmdorf Andersen, postdoc på Institut for Kultur og Samfund, Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet.

I Danmark er faciliteret kommunikation tilladt på for eksempel gymnasier og specialskoler.

Tilladelsen er givet, selvom en dansk rapport allerede for 27 år siden stemplede metoden som upålidelig.

Faciliteret kommunikation er blevet heftigt debatteret på blandt andet sociale medier, siden det kom frem, at en dreng på Solrød Gymnasium har fået lov til at gå til eksamen med sin far som facilitator.


Et eksempel fra YouTube på, hvordan faciliteret kommunikation (på engelsk også kaldet Supported Typing) kan foregå.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Personer med handicap kan hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft

Mere snak giver mindre tvang i psykiatrien

Se verden gennem en autists øjne

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes