10 ting, du rører hver dag, der er klammere end toilettet

Hvis man havde et mikroskop på sig hele dagen, så ville man opdage steder, der får toiletbrættet til at ligne en nyvasket middagstalerken. Og det værste er, at vi rører dem hver dag, og flere af dem flere gange om dagen

børnpenge

1. Penge

Hver fjerde pengeseddel og hvert andet kreditkort er mere bakteriebefængte end et almindeligt toiletsæde. Det resultat er dr. Ron Cutler fra London University nået frem til, efter at han har undersøgt 200 pengesedler og 45 kreditkort og har fundet både colibakterier og stafylokokker.

Læs mere: Eksperter: Glem din bakteriefobi og lad dem bare sidde

vasketøj

2. Vasketøj

Studier viser også, at bakterier og sæberester ophober sig i maskinen og bliver overført til tøjet fra maskinen, hver gang du vasker. Jo længere tid der går, jo mere formerer bakterierne sig inde i maskinen. I bare to teskefulde vand fra en ældre vaskemaskine er der blevet fundet en million bakterier.

Faktisk viser amerikanske studier, at der kan være op til 0,1 gram afføringsrester i et par gennemsnitlige underbukser. 0,1 gram kan betyde op til 100 millioner E. coli-bakterier, der flyder rundt i vaskemaskinen.

Læs mere her: Vi har tarmbakterier på tøjet

facebookmobil

3. Mobilen

Telefoner og tablets er fyldt med flere sygdomsfremkaldende bakterier end et gennemsnitligt toiletbræt. Det viser en ny britisk undersøgelse. Forskerne fandt frem til, at der er flere gule stafylokokker og kolibakterier på tasteturer, telefoner og tablets end på skylleknappen og toiletbrættet på et toilet. På 30 tablets fandt de 600 bakterieenheder, hvor de kun fandt 20 enheder på skylleknappen.

Ifølge dr.dk kan de her bakterier give madforgiftning og betændelse. NBC News rapporterede blandt andet også, at en mobil havde 500 gange så mange bakterier som et toiletsæde. Så afsprit lige dine gadgets, bare engang imellem.
intimitet

4. Din mund

10 sekunders tungekys giver andet end hjertebanken og kilden i maven. Ved tungekontakt og spytudveksling overføres nemlig også et solidt antal bakterier. Det viser en undersøgelse foretaget af hollandske forskere.

Det viste sig, at der hos par som rapporterede ni kys dagligt af 10 sekunders varighed, med tungekontakt og spytudveksling, blev delt op til 80 millioner mikrobakterier mellem de kyssende.

Læs mere her: Du deler 80 millioner bakterier ved at tungekysse

tæpper

5. Tæpper
Dine dejlige, bløde tæpper kan indeholde 4.000 gange så mange bakterier som toiletbrættet. Betragt tæppet som en zoologisk have for bakterier og andre levende organismer, der hygger sig i de bløde og varme og trygge omgivelser, som tæppet skaber for dem.
skrivebordmad
6. Skrivebordet

Næste gang du sætter tænderne i madpakken foran computeren, så tænk lige over, at du har store mængder bakterier med til bords.

Dit skrivebord, tastatur og telefon indeholder nemlig op til 400 gange flere bakterier end et gennemsnitligt toiletsæde.

Læs mere her: AD! Så klamt er dit skrivebord

køkkenvask

7. Køkkenvasken

Køkkenvasken er langt mere uhygiejnisk end toiletsædet. Faktisk kan der være helt op mod 100.000 bakterier pr. kvadratcentimeter.

køkkensvamp

8. Svampen

De fleste ved, at køkkensvampen kan blive ret klam efter et stykke tid. Men det er nok de færreste, der ved, at den faktisk er 200.000 gange mere beskidt end toilettet.

tvpakker
9. Fjernbetjeningen
Der er mange hænder, der har fat i fjernbetjeningen i løbet af en dag. Så det er ikke den store overraskelse, at det også er en af de klammeste og mest bakteriefyldte genstande i hjemmet.
 rullepoelse
10. Skærebrættet
Nogle eksperter hævder, at man lige så godt kan skære salat og grøntsager på et toiletbræt, så beskidt er skærebrættet. Så husk at få det vasket grundigt og steriliseret ofte.
Artiklen blev bragt første gang d. 8/10 2015.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1