Test af menstruationskopper: Klar vinder – to bør undgås

Forbrugerrådet Tænk Kemi har sat syv menstruationskopper under lup, og en variant bliver en suveræn vinder.

Det er Lunette Clear, som er fri for uønsket kemi og klart bedst i brug, da den både er brugervenlig og har god komfort.

Lunette Clear har en lav afgivelse af flygtige organiske stoffer og lever op til de anbefalinger, der gælder for sutter og silikone beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Disse matcha-teer indeholder uønsket kemi

Værst i testen klarer Yuuki Cup og Belladott Evelina Light Blue sig.

Testens hårdeste kop, Yuuki Cup, var dårligst i brug, mens Belladott indeholdt små spor af ftalatet DEP, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Mængden var dog under, hvad der er tilladt i legetøj.

Farlig kemi i legetøj: Hold dit barn fra disse bolde

Belladott indeholder også latexproteiner, så Tænk råder til at benytte en anden kop, hvis du har allergi over for latex.

Desuden anbefaler Forbrugerrådet til at koge koppen, inden den tages i brug, da kogningen vil bekæmpe flygtige organiske forbindelser, der optages i kroppen.

Læs hele testen og få gode råd om benyttelse af kopperne på tænk.dk.

Havens 5 skadedyr: Vind kampen uden kemi

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes