Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Forskere: Børns usynlige venner kan gavne deres udvikling

Usynlige venner kender vi fra tegneserier og børnebøger.

Men også i den virkelige verden har nogle børn venner, kun de selv kan se og høre.

Ivy Schousboe er en af de eneste danske forskere, der – for år tilbage – har beskæftiget sig med en særlig del af børns fantasiunivers: Deres usynlige kammerater. Det skriver Videnskab.dk.

»Engang troede man, at børn med usynlige venner måtte være ensomme, sære, eller at de kedede sig bravt. Men forskning har vist, at børn med fantasivenner ikke har særlige problemer,« siger Ivy Schousboe, der er lektor emeritus på Københavns Universitets Institut for Psykologi.

»Jeg havde også to andre fantasilegekammarater; Labberis og Vablum. Det var to meget blide, kvindelige figurer, der sov sammen med mig og gjorde mig tryg. Jeg var vel omkring fire år,« fortsætter hun.

Børn med usynlige venner er kreative
Ivy Schousboes forskning fra 1980’erne og 90’erne er refereret i en ny antologi om børns venskaber i et kapitel skrevet af Thomas Gitz-Johansen, der er ph.d. på Roskilde Universitets Center for Daginstitutionsforskning.

Forskningen er meget sparsom og varierende, men den tyder på, at:

  • Børn med usynlige venner ikke er mere ensomme end gennemsnittet.
  • Børn med usynlige venner er kreative og visionære.
  • En usynlig ven kan være nyttig for barnets udvikling.
  • Selv om børn indimellem taler med usynlige venner, som om de findes i virkeligheden, ved børnene godt, at de kun findes i deres fantasi.

»Børnene omtaler måske deres usynlige venner, som om de virkelig kan se dem, men de er godt klar over, at de ikke findes i virkeligheden,« siger Thomas Gitz-Johansen.

»De kan godt skelne mellem virkelighed og fantasi. Men til forskel fra voksne opfatter nogle små børn fantasien som lige så vigtig som virkeligheden,« fortsætter han.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor er det sundt at snakke med sig selv

»Han er virkelig i sin egen verden«
Ivy Schousboe husker, at hun engang interviewede en dreng om hans usynlige kammerat til et forskningsprojekt.

»Jeg spurgte: ‘Eksisterer han i virkeligheden?’ Drengen svarede: ‘Ja, han er virkelig i sin egen verden’.«

Så længe børnene er i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed, skal man ikke være bekymret for deres mentale tilstand, når man hører, at de taler med en person, der ikke findes.

Læs mere på Videnskab.dk: Kedsomhed gør børn kreative og opfindsomme

Børneforsker Ditte Alexandra Winther-Lindqvist fra Aarhus Universitet, der ikke selv har forsket i børns usynlige venner, men i deres leg og fantasi, er enig:

»Hvis ens barn har en usynlig ven, er det et udtryk for, at man har et meget fantasifuldt barn. Det vil sjældent være et udtryk for en vrangforestilling,« siger Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, der er lektor i udviklingspsykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Mens forskning tyder på, at børn, der har usynlige venner, er meget kreative, ved man ikke, om kreativiteten holder ved. Man ved altså ikke, om man bliver mere kreativ som voksen, hvis man havde en fantasiven som barn.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Sådan skaber vi mønsterbrydere – allerede i børnehaven

Hvad afgør barnets første ord?

Ældre mødre har de gladeste børn

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes