Nem sundhed: Små ting, du kan gøre, for at forbedre din sundhed

Opgaver, der skal skrives, veninder, der skal ses, Tinder-dates, du skal på og en lejlighed, der skal rengøres er alle ting, der presser din kalender, og vi ved alle, at jo mere stresset og presset, du er, jo mere usundt lever du.

Sundhed kan virke dyrt og krævende, og det er nemt at falde i de gamle usunde vaner. Heldigvis behøver sundhed ikke være besværligt, og med disse fem nemme tips er du sikret en lidt sundere hverdag.

Læs også på MY DAILY SPACE: 10 ting, du kun kender, hvis du er broke

1. Drik vand med citron
Kog noget vand og pres et par citrondråber ud i det varme vand. Vand med citron er en favorit hos Hollywood-stjerner, instagrammere og modebranchen på grund af sine fantastiske fordele, der blandt andet tæller at sætte gang i forbrændingen, holde appetitten nede og vække kroppen efter nattens søvn.

2. Prøv nye transportformer
Nytænk, hvordan du kommer til studiet eller arbejdet. Tager du tog og bus, kan du i stedet for at stå af på stoppet tættest på målet stå af et eller to stop før og gå resten af vejen.

Har du ikke alt for langt mellem dit hjem og arbejdet eller studiet, kan du tage cyklen i stedet for bilen eller den offentlige transport – og så er det ovenikøbet gratis motion!

Læs også på MY DAILY SPACE: 5 ting, de fleste glemmer, når de lægger budget

3. Hav altid en drikkedunk med dig
Sørg for altid at have en drikkedunk med i tasken. Vand er en essentiel del af en sund livsstil, og du skal gerne indtage omkring to liter hver dag.

Har du ikke en drikkedunk med, bliver det svært at få drukket så mange mængder dagligt. Med det store udvalg af trendy og lækre drikkedunke, du kan finde i butikkerne i dag, behøver du heller ikke gå på kompromis med din stil.

Læs flere tip på MY DAILY SPACE.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.