Ramt af efterårssnue? Sådan bruger du næsesprayen rigtigt

Foråret er lige om hjørnet, og næsen begynder at klø. For mange er næsespray løsningen på tilstoppet næse, forkølelse og allergi.

Et sprøjt i hvert næsebor og det blive lidt lettere at trække vejret. Men er du sikker på at du bruger næsesprayen rigtigt? her er et par huskeregler, der er værd at tænke over.

– Der findes to typer næsespray. Den ene type indeholder små mængder kortison og bruges først og fremmest mod allergi og bihulebetændelse. Den anden type bruges, når du er forkølet og tilstoppet i næsen, siger professor Sverre Steinsvåg, øre-næse-hals-specialist ved Sørlandet Hospital i Norge, til mediet klikk.no.

Sådan nyser du på den rigtige måde

Kan lave hul i næseskillevæggen
Den førstnævnte type er receptpligtig og skal bruges regelmæssigt dagligt over uger og måneder.

– Denne type kan give skorpedannelser og småblødninger i næsen. Jeg har også hørt om hul i næseskillevæggen – væggen som skiller højre og venstre næsebor – som følge af brug af denne type spray, siger Sverre Steinsvåg.

Dette sker imidlertid ifølge eksperten kun yderst sjældent.

Det kan dog være en god idé at ændre den måde, man holder næsesprayen på, så den får en anden vinkel, når man sprayer:

– Det er vigtigt at undgå at sprøjte næsesprayen direkte ind på næseskillevæggen. I stedet kan du sprøjte højre næsebor med venstre hånd og omvendt, råder Sverre Steinsvåg.

Drop honning og citron: Derfor skal du spise chokolade, når du hoster

Spray kan give tilstoppet næse
Sidstnævnte type af næsespray kan købes i dagligvarebutikker og skal kun bruges i få dage og aldrig mere end 10 dage.

– Bruges den i længere tid, kan sprayen medvirke til at give en mere tilstoppet næse, og man kan også udvikle en afhængighed, der kan være svær at komme af med, siger Sverre Steinsvåg.

– Mange af dem, som ikke oplever, at næsesprayen giver effekt inden for 10 dage, fortsætter med at bruge den, forklarer Øyvind Jensen, øre-næse-hals-specialist ved øre-næse-hals-klinikken Bergen Sentrum.

– Efter hvert sprøjt vil du få du en umiddelbar effekt af sprayen, men den har meget kort varighed, tilføjer han.

Dette fører til en ond cirkel, hvor du tyr til næsesprayen mere og mere, men resultatet er altså bare en endnu mere tilstoppet næse.

3 tips til at holde høfeberen i skak

Sådan bruger du næsesprayen rigtigt
  • Bøj hovedet let fremover.
  • Et sprøjt i hvert næsebor.
  • Træk vejret roligt for at undgå, at medicinen kommer ned i halsen.
  • Gå til læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er forkølet eller har fået en allergisk reaktion. Symptomerne kan ligne hinanden til forveksling, og det kan føre til, at mange går med allergi uden at vide det.

Artiklen blev bragt første gang d. 6/2 2017.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.