Føj: Stenaldermennesker bed i ler

Foreløbig har lollandske arkæologer fundet fire lerskiver med tandmærker fra en menneskelig underkæbe.

Foreløbig har lollandske arkæologer fundet fire lerskiver med tandmærker fra en menneskelig underkæbe.

De færreste mennesker ville nok synes, at det var rart at få en klump ler ind i munden og presset ned mod tænderne i undermunden. Smag, lugt, tekstur, og formentlig en naturlig trang til at kaste op, ville alt i alt gøre det til en ubehagelig oplevelse.

Ikke desto mindre er det netop sådan en omgang lerbideri, der ligger bag nye arkæologiske fund, som er dukket op i forbindelse med to forskellige udgravninger på Lolland. Det skriver Videnskab.dk.

Foreløbig har arkæologerne fundet fire lerskiver med tandmærker fra en menneskelig underkæbe. Tænderne, der har sat mærkerne, har siddet på en stenaldermand. Eller, mere sandsynligt, en kvinde.

Læs mere på Videnskab.dk: Danske arkæologer finder 5.000 år gamle menneskefodspor

Arkæologerne har, for at sige det ligeud, ikke nogen reel forklaring på dette mærkværdige fund.

»Vi kan måle og veje og analysere os frem til alt muligt, men vi kan i bund og grund ikke vide, hvad ideen har været,« lyder det fra Bjørnar Måge, som er museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Bageplader, låg eller varmepuder?
Nogle gange refererer arkæologerne til lerskiverne som ’bageplader’, og det er også en af de mere gængse måder at tolke dem på, fortæller adjunkt Rune Iversen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

»Tanken er, at man lagde dem ind i bålet og lagde noget dej på dem, og så blev det bagt. Men der er en del mønstre i mange af dem, så man skulle tro, at der ville være brød, der nogle gange brændte fast, og at man i så fald ville finde noget forkullet i nogle af fordybningerne,« siger han og tilføjer: »Det gør vi ikke.«

Læs mere på Videnskab.dk: Barnekranie fra stenalderen indeholder nok hjernerester

En anden tolkning går på, at skiverne har været brugt som låg til de mange lerkar, som også ofte optræder i udgravninger fra stenalderen.

Rune Iversen påpeger dog, at man også finder mange flotte låg, som tydeligvis er tænkt decideret som låg, eftersom de er formede til at passe ned i et kar. Det er lerskiverne ikke. En tredje mulighed er, at de ofte ret tykke skiver har været lagt i bålet for at trække varme og derefter haft funktion som nutidens varmepuder.

Mennesker har altid været ulogiske
Uanset om lerskiverne har været brugt som bageplader, låg, varmepuder eller noget helt fjerde, kan man undre sig over, hvad de to huller i dem har skullet bruges til. Og hvorfor de skulle udsmykkes.

Arkæologerne graver stadig, og måske gemmer jorden fortsat på hemmeligheder, som vil kunne gøre dem klogere på, hvad i alverden pointen har været.

Læs mere på Videnskab.dk: Unikke fund vælter op af Bornholms ’Guldhul’

Uanset hvad har der været tale om bevidste menneskelige handlinger, og det er i sig selv en væsentlig pointe, mener Bjørnar Måge:

»Det eneste grundlag for at interessere os for fortiden må jo være, at den kan fortælle os noget om os selv i nutiden. At vi ikke ved, hvad grundlaget for handlingen er, det er jo, hvad det er, men det viser os, at mennesker altid har udført ulogiske handlinger, og dét er da interessant,« slutter han.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Et væld af nye fund i Vestsjælland forunder arkæologer

Havde man toiletter i stenalderen?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes